Det vi har sammen

Lasse Sinding bliver hos TMS Ringsted

Bagspilleren Lasse Sinding bliver hos TMS Ringsted frem til 2019.

Bagspilleren Lasse Sinding, har sat sin signatur på en ny aftale med TMS Ringsted. Han bliver i klubben frem til 2019.

Sinding kom til TMS Ringsted for et par sæsoner siden, og nu skal bagspilleren altså forsat drible for klubben. Han har netop forlænget sin kontrakt frem til 2019.

– Vi er rigtig glade for, at Lasse bliver hos os i to sæsoner mere. Lasse er en kæmpe gevinst for os og en af de bedste venstre back i 1. division krydret med sin rutine, siger TMS-træner Christian Dalmose til klubbens hjemmeside.

Ser frem til flere sæsoner

Og det er altså ikke kun træneren, der glæder sig over, at den tidligere Ajax København-spiller bliver i klubben. Sinding ser også frem til de kommende sæsoner.

– Jeg har haft to gode sæsoner i TMS Ringsted, og det faldt helt naturligt at forlænge med to sæsoner mere. Vi har et godt trænerteam, og tingene omkring os fungerer. Så nu håber jeg bare, at jeg i perioden kan være med til at spille TMS Ringsted op i Håndboldligaen, fortæller Sinding.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App