Lars fra Døllefjelde fik præmie for fint yver: Det er virkelig fedt

Årets Roskilde Dyrskue er nu skudt i gang. Og præmien for koen med det bedste yver går til Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan godt være, at Roskilde dyrskue ligger i det gamle Roskilde Amt. Men ni ud af ti udstillerne på dyrskuet stammer fra enten det gamle Storstrøms eller Vestsjællands Amt.

Det gjorde dog ikke triumfen mindre, da jersykoen med det knap så mundrette navn 5077 fra Skårupgård ved Døllefjelde på Lolland fredag løb med prisen for både det bedste yver og som årets bedste yngre modelko.

- Det er virkelig fedt. Vi har ikke vundet den pris siden 2006. Og det kræver virkelig meget arbejde, så det er vildt, at det det lykkes, siger Lars Pedersen, der er driftsleder på gården, der ejes af hans far.

Lars Pedersen er 27 år gammel, og fortæller, at det tager mere end en time at klippe koen, så den er klar til konkurrencen.

- Det kræver lang tid, hvis det skal være perfekt, siger han.

Alt i alt deltog 47 køer i kampen om at blive kåret som koen med det bedste yver.

5077 er 2,5 år gammel.


Nyhedsoverblik