Langeland Kommune tjente kassen på asylcentre

Langeland Kommune har tilsyneladende tjent styrtende på at drive asylcentre. Rigsrevisionen går nu ind i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rigsrevisionen er gået i gang med at undersøge, hvorvidt landets asylcentre bliver drevet ordentligt.

Det bekræfter Rigsrevisionen over for Radio24syv.

Rigsrevisionen vil undersøge styringen af driften, herunder økonomi og forventer at kunne afrapportere til de politisk udpegede statsrevisorer til efteråret.

Det er Rigsrevisionen selv, der har taget initiativ til undersøgelsen, og det er dermed ikke et politisk bestillingsarbejde.

Oplysningerne om undersøgelsen kommer frem, umiddelbart efter at Langeland Kommune er blevet frataget retten til at drive asylcentre på grund af store ledelsesmæssige problemer.

Den har dog været på vej noget tid før det.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomi på Aalborg Universitet, mener, at det er meget relevant at undersøge asylcentrenes økonomi.

- Når man så ser de her sager, hvor der er klare indikationer på, at både børn og voksne ikke får den bistand, de har brug for. Og der samtidig er tegn på, at der genereres et større overskud i de kommuner, der skal drive det. Så er der grund til, at Rigsrevisionen kigger på det, siger han til Radio24syv.

Fik staten nok for pengene?

Han har kigget på økonomien i Langeland Kommunes asyldrift. Kommunens officielle regnskab viser et overskud på seks millioner kroner. Per Nikolaj Bukh mener dog, at det reelle overskud er 15-20 millioner kroner.

Derfor mener han, at der er god grund til at undersøge, om staten får nok for pengene.

Ifølge kilder, som Radio24syv har talt med, vil revisionen besøge de forskellige asyloperatører i løbet af første kvartal i 2017.

I Tønder Kommune er asylchef Lars Møldrup glad for undersøgelsen.

- Hvis man ikke hele tiden arbejder på at blive bedre, så bliver man ikke ved med at være god. Når man har en kontrakt med en styrelse, hvor vi har bundet os til at levere noget, så er det ganske naturligt, at der bliver fulgt op, siger han til Radio24syv.


Nyhedsoverblik