Landskendt fødevarevirksomhed udvider for 430 millioner kroner

Fødevarevirksomheden Hørkram i Sorø har netop udvidet for 430 millioner kroner, og virksomheden vil ansætte 200 nye medarbejdere frem mod 2022.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hørkram har fået vokseværk.

Derfor har fødevarervirksomheden i Sorø netop udvidet med 32.000 nye kvadratmeter, så de i dag har 62.000 kvadratmeter under tag. De senste år har de måtte ansætte 40 nye medarbejdere om året, og nu har virksomheden 600 ansatte.

Væksten ser ud til bare at fortsætte, og om fire år venter virksomheden at have omkring 800 medarbejdere.

quote Vi startede med 40 ansatte

Claus Bredvig, Hørkrams centerdirektør i Sorø

- Vi er en familieejet virksomhed, og det betyder at vores ejere geninvestere overskuddet i virksomheden, og det hjælper os til at udvikle os fortæller Claus Bredvig, Hørkrams centerdirektør i Sorø.

Omsætning på 2,2 mia

Virksomheden har i dag en omsætning på 2,2 milliarder kroner, og de vokser fortsat, så de hvert år føjer 15 nye lastbiler til flåden. Lige nu har Hørkam 165 lastbiler, der leverer råvarer til 7.000 restauranter, hoteller, kantiner rundt om i landet.

Med Hørkrams nuværende udvidelse har de kapacitet til at komme op på en omsætning på 3,6 milliarder kroner om året. For fem år siden blev en slagteriafdeling startet op, så kunderne ka få alt fra frisk hakkekød til velhængte udskæringer, og også her går det fremad for Hørkram.

Sorø Kommune fremgang
Læs også
10 år efter kommunalreformen: Sorø Kommune har jobfremgang
Sorø Kommune fremgang
Læs også
10 år efter kommunalreformen: Sorø Kommune har jobfremgang

- Vi startede med 40 ansatte, men nu er vi oppe på 80 medarbejdere i den her afdeling, siger Claus Bredvig.

Flere udvidelser kan være på vej

Filosofien hos Hørkram er ikke at stille sig tilfreds, og de har allered sikret sig, hvis de i fremtiden skal udvide igen.

- Vi har købt 8 hektar af den jord, der grænser op til os af Sorø Kommune, og så må vi bare se, hvad vi kan komme frem til, siger Claus Bredvig.


Nyhedsoverblik