Landsbyklynger giver stærkt sammenhold

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Landsbyklynger - som de blandt andet kendes fra Vordingborg og Slagelse Kommuner - er med til at sikre et stærkt lokalt sammenhold.

Skal landsbyerne overleve, skal de droppe slagsmålet med nabolandsbyen, om hvilken af deres to halvtomme sportshaller eller nedslidte forsamlingshuse, der skal overleve.

Landsbyklynger blomstrer op rundt i landet

Mange hundrede landsbyer er med i landsbyklynger for at holde fast i institutioner og skabe nye aktiviteter
En landsbyklynge er en gruppe byer, der i et netværk samarbejder tæt om fælles mål og udnytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen.
Målet er socialt fællesskab samt at bevare og udvikle fælles faciliteter og aktivitetsmuligheder på egnen.
Bag projektet "Landsbyklynger" står DGI, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden.
  • De fem første landsbyklynger, som indgår i evalueringen, og som omfatter 50 landsbyer, ligger i følgende kommuner: Faaborg-Midtfyn, Hjørring, Syddjurs, Vordingborg og Ringkøbing-Skjern.
  • I følgende kommuner er nye klynger på vej, som også har fået støtte: Randers, Skive, Rebild, Aalborg, Svendborg, Langeland og Faaborg-Midtfyn, der har fået endnu en klynge.
  • Desuden skal der inden 1. juni udpeges yderligere 18 andre klynger blandt ansøgere over hele landet.
  • De i alt 25 nye klyngeprojekter omfatter op mod 300 landsbyer.
  • Derudover er der en lang række andre landsbyklynger rundt i landet.
      Kilder: Realdania, DGI. 

For landsbyerne står stærkest, når de mentale sognegrænser rives ned, og de arbejder tæt sammen om at udvikle lokalområdet og deles om faciliteterne.

Det viser en evaluering fra DGI og Realdania af fem af landets første landsbyklynger.

I klyngen "Mols i Udvikling" i Syddjurs Kommune er over 200 af de lokale 3000 indbyggere i 24 landsbyer frivillige.

Klyngen udsprang af en kamp mod skolenedskæringer. Men i stedet for sure klagebreve til kommunen er fokus i dag helt rettet mod, hvordan området selv gør Mols til et fedt sted at bo, fortæller næstformanden i klyngen, Eva Hilligsøe Elsig.

- Vi kan nu bedre få planlagt ting og gennemføre dem. Nogle har lavet en naturfestival, og andre har fået lavet stier i området, og nogle arbejder på at lave et havnebad, fordi vi ikke har en svømmehal, siger hun.

En gruppe arbejder med at tiltrække nye tilflyttere.

- På et åbent hus arrangement i april var der 120 mennesker og flere rigtigt interesserede. Der er allerede kommet et par familier fra København med en hel del børn, siger hun.

Må opgive indbyrdes strid

Carsten Blomberg er projektleder for Landsbyklynger i DGI. Selv om evalueringen af de første klynger er positiv, så peger han på, at man også skal være parat til at opgive noget for at få noget.

- Eksempelvis er der i den vestjyske klynge VestRum lavet et fælles fodboldhold. Det kan lyde nemt. Men det er en svær beslutning, når de lokale hold har været vant til i mange år at banke hinanden, siger han.

Lea Holst Laursen er lektor på Aalborg Universitet og har forsket i landsbyklynger og enig.

- Styrken er, at i nogle større geografiske områder kan man bedre holde liv i foreninger og servicefunktioner. Så mister hver lille by ikke alt men kan dele funktionerne, siger hun.

- Udfordringen er, at klyngerne også skal forholde sig til, hvor man vil satse, og hvor man skal afvikle. Det første er jo det sjoveste for de fleste ildsjæle, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App