Landmand tiltalt for vanrøgt - risikerer bødestraf for at lade kvæg sulte ihjel

​Flere døde køer blev i marts fundet på en øde ø i Karrebæksminde Bugt. Kvægavleren er tiltalt for vanrøgt og risikerer en bødestraf.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Otte køer af racen Galloway blev tilbage i marts fundet døde på øen Dybsø i Karrebæksminde Bugt og en enkelt kalv måtte aflives, fordi den var så afkræftet.

Efter fundet af de døde køer sigtede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi landmanden Nils Erik Nielsen for overtrædelse af dyreværnsloven, og senere opsagde Naturstyrelsen efter 15 år forpagtningsaftalen med landmand.

quote De døde af afkræftelse, fordi de ikke har fået føde i den tid, hvor jeg ikke har kunne komme ud til øen

Nils Erik Nielsen, landmand

Nu er landmanden blevet tiltalt for at have behandlet køerne groft uforsvarligt, skriver Sjællandske

Det fremgår af anklageskriftet, at de otte døde køer var kraftigt afmagrede og havde ikke fået den mængde foder, de skulle.

Kan have ligget døde i mindst en uge

Den 73-årige landmand er ifølge avisen desuden tiltalt for i perioden op til den 25. april i år at have undladt, hurtigst muligt og senest 24 timer efter dødsfaldet, at anmelde fire døde kreaturer til afhentning.

29513936_10155401503491765_1755417654_o.jpg
Læs også
Naturstyrelsen opsiger aftale med landmand efter misrøgt af køer
29513936_10155401503491765_1755417654_o.jpg
Læs også
Naturstyrelsen opsiger aftale med landmand efter misrøgt af køer

Det vurderes, at de døde dyr har ligget på øen i Karrebæksminde Bugt i mindst en uge.

Det er dog ikke det eneste, som landmanden er tiltalt for. Avisen skiver videre, at Niels Erik Nielsen også tiltalt for at have behandlet en ko uforsvarligt i Glumsø, hvor han driver sin virksomhed.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var synet på øen Dybsø, der mødte anmelderen tilbage i marts.
Det var synet på øen Dybsø, der mødte anmelderen tilbage i marts. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

Sagen skal for Retten i Næstved mandag den 28. januar.

Landmand: Derfor døde køerne

Niels Erik Nielsen har tidligere forklaret til TV ØST, at der var flere årsager til, at køerne mistede livet.

- Kalvene på øen har ikke lært at spise ordentligt, fordi køerne spiser deres foder, sagde Niels Erik Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dybsø er en ubeboet ø beliggende mellem Karrebæksminde Bugt og Dybsø Fjord.
Dybsø er en ubeboet ø beliggende mellem Karrebæksminde Bugt og Dybsø Fjord. Foto: Google Maps

Han mente ligeledes, at det dårlige vejr, der var på daværende tidspunkt, var årsag til, at det endte med at gå så galt.

- De døde af afkræftelse, fordi de ikke har fået føde i den tid, hvor jeg ikke har kunne komme ud til øen, sagde Niels Erik Nielsen og pegede på to perioder af en uges varighed, hvor den sydlige del af regionen blev ramt af kraftigt snevejr og frost, sagde han

niels_dybso.jpg
Læs også
Ejer af døde køer på ubeboet ø forklarer - derfor døde de
niels_dybso.jpg
Læs også
Ejer af døde køer på ubeboet ø forklarer - derfor døde de

Det gjorde ifølge landmanden, at han ikke kunne komme ud med foder til køerne.

Ifølge Naturstyrelsen var der omkring 30 køer på den ubeboede ø i Karrebæksminde Bugt.

Der er offentlig adgang til Dybsø, som er 1,34 kvadratkilometer stor. Øen er fredet og er en del af vildtreservatet Dybsø Fjord.


Nyhedsoverblik