Landdistrikternes Fællesråd roser ny fiberpulje: Det er nødvendigt for Danmark

Det er positivt, at SEAS-NVE har afsat mange millioner kroner til en ny fiberpulje. Det mener Landdistrikternes Fællesråd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er udsigt til hurtigere internet til flere tusinde husstande på Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster og øerne.

Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern, SEAS-NVE, har nemlig afsat i alt 100 millioner kroner til bedre internet, som skal udmøntes i to forskellige initiativer. 50 millioner kroner bliver skudt ind i en helt ny pulje, ”Fiberpuljen”, under datterselskabet Fibia, hvor man kan søge om tilskud fra.

Og det tiltag falder i rDet er nødvendigtigtig god jord hos Landdistrikternes Fællesråd.

quote  med flere store investeringer, hvis Danmark skal være en digital vindernation

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

- Fiberpuljen er et godt privat supplement til statens bredbåndspulje, hvor Region Sjælland fik flest ansøgninger på landsplan sidste år, og hvor langt fra alle behov blev imødekommet. Derfor håber jeg, at mange vil søge puljen, siger formand Steffen Damsgaard.

Nødvendigt med flere penge

Men bare fordi SEAS-NVE nu opretter en ekstraordinær pulje til forbedring af fibernettet i yderområderne, så understreger Landdistrikternes Fællesråd, at det ikke må blive en sovepude for staten.

- Det er ikke min vurdering, at det nye spændende initiativ kommer til at betyde, at vi slipper for at finde yderligere midler til at sikre højhastighedsbredbånd i de dele af landet, hvor markedskræfterne svigter, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Det er nødvendigt med flere store investeringer, hvis Danmark skal være en digital vindernation.

Kan søge fra i dag

SEAS-NVE forventer, at deres investering på i alt 100 millioner kroner vil kunne hjælpe med at grave fibernet forbi 6.000 bopæle og virksomheder mere end først planlagt i 2017.

De 50 millioner kroner i ”Fiberpuljen” forventes at anlægge fibernet forbi 1.500 til 2.000 ekstra bopæle og virksomheder i yderområderne. Og de resterende 50 millioner kroner, der skal sikre hurtig udrulning af fibernet til områder, der allerede står på venteliste, forventes at nå forbi 4.000 husstande.

Der kan søges om at få del i ”Fiberpuljen” fra og med i dag, mandag den 16. januar, til og med 15. marts.


Nyhedsoverblik