Det vi har sammen

Landdistrikter håber på stordrift og kort afstand til lægehuse

Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard. Foto: Landdistrikternes Fællesråd

Afstanden til nye lægehuse må ikke blive for lang, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Som led i et nyt udspil vil regeringen sætte penge af til at hjælpe lægeklinikker med at samles i flere lægehuse.

Det skal gøre det muligt at behandle flere patienter, men i landdistrikterne frygter man, at det sker på bekostning af nærheden.

Det forklarer Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard.

- Hvis man kan udnytte fælles reception, sygeplejerske og andet personale, så er det da klart, at der kan der være muligheder i lægge lægeklinikker sammen, siger han.

Hvis det handler om, at man vil lukke lægeklinikker, der ligger i mindre byer, så er jeg stærkt bekymret

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

- Men hvis det handler om, at man vil lukke lægeklinikker, der ligger i mindre byer, så er jeg stærkt bekymret.

- Det vil bare være en kvalitet i sig selv, at der er kort til den nærmeste praktiserende læge.

Kan øge kapaciteten

Derfor er det ikke sort/hvidt om flere lægehuse vil være en styrkelse af adgangen til praktiserende læger i landdistrikterne, forklarer Steffen Damsgaard.

Han fremhæver sin egen hjemby, Lemvig, som et sted, hvor flere lægeklinikker muligvis kan sammenlægges og dermed øge kapaciteten. 

Læs også Nyt udspil fra regeringen - problem med lægemangel skal løses

Andre steder opfordrer Landdistrikternes Fællesråd til, at lægeklinikker fastholdes, men i stedet lægges sammen med eksempelvis fysioterapeuter og apotek. I stedet må den faglige sparring foregå på distancen med andre lægeklinikker i andre byer.

Her fremhæver han sundhedshuset i den midtjyske by Bøvlingbjerg som en "solstrålehistorie". Her har netop et apotek, tre praktiserende læger og tre fysioterapeuter samlet sig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App