Lammefjorden risikerer at løbe tør for gulerødder

Odsherred er kendt i hele landet for de populære gulerødder fra Lammefjorden. Men fremtiden er usikker for den orange rodfrugt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I hele landet holder danskerne af at sætte tænderne i de både saftige og sprøde gulerødder fra Lammefjorden. Men fremtiden er uvis for rodfrugten, der er blevet et varemærke for hele Odsherred. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

- De sidste 15 år har vi på Lammefjorden set flere sammenlægninger af de små landbrug. De nye generationer, som opkøber de små steder på 20-30 hektarer, har ofte hverken tradition for eller lyst til at dyrke gulerødder. Så de vælger i stedet at dyrke kartofler eller korn, som de får en bedre pris for, siger Peter Thane, Gulerodsgruppen A/S til Nordvestnyt.

quote Problemet er også, at gulerødder er blevet en discountvare.

Peter Thane, Gulerodsgruppen A/S

Det er ikke, fordi der ikke kan sælges Lammefjordsgulerødder. Da Peter Thane kom til Lammefjorden for 22 år siden, producerede man 4000 tons gulerødder. I dag produceres der 9000 tons af de sunde rødder. Men der mangler jord at dyrke dem på, og derfor bliver nogle af gulerødderne importetet fra Jylland og pakket i Fårevejle.

- Problemet er også, at gulerødder er blevet en discountvare. Et kilo gulerødder ude i supermarkederne koster det samme, som det gjorde for 10-15 år siden. Gulerødder bliver ikke regnet for noget. Det er indkøberne i de store supermarkedskæder, som styrer markedet, og billige gulerødder bruges til at lokke kunderne ind i butikken - på samme måde, som letmælk gør, siger Peter Thane til Nordvestnyt.

Fredag var fødevareministeren i Odsherred for at lære om egnens særlige evne til at promovere lokale fødevarer. Se video fra besøget her:

 

 


Nyhedsoverblik