Amalie smidt ud af bosted: - Jeg føler mig forrådt og svigtet

22-årige Amalie har skrevet et brev til botilbuddet Forkantens direktør, efter hun er blevet smidt ud, fordi hendes mor har rejst kritik af tilbuddet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

22-årige Amalie, der er autist og udviklingshæmmet, er blevet bedt om at fraflytte botilbuddet Forkanten i Haslev i Faxe Kommune.

Men det er ikke, fordi Amalie har gjort noget forkert. Det har derimod hendes mor, Betina Baden, hvis man spørger direktøren af Forkanten, Henrik Friis.

I sin opsigelse af Amalie skriver Henrik Friis: 

Læs også
Mor klagede over kritisable forhold: Nu er datteren smidt ud af botilbud
Læs også
Mor klagede over kritisable forhold: Nu er datteren smidt ud af botilbud

”Opsigelsen er ikke begrundet i forhold omkring Amalie. Hun både udvikler sig og trives fint i vore regi. Derimod er Amalies mors adfærd af en fuldstændig uacceptabel karakter.”

Efter den 31. maj må Amalie derfor ikke længere bo på Forkanten.

- Hun blev meget chokeret og græd. Helt spontant begyndte hun at sige de ting, hun gerne ville sige til direktøren. Hun skrev i en halv time, to hele sider. Hun synes, det er forkert, at hun er blevet smidt ud på grund af noget, hendes mor har gjort, siger Betina Baden.

Artiklen fortsætter under brevet.

Læs hele brevet, som Amalie har skrevet til Forkantens direktør, her:

 
 
 
 

Forkantens direktør Henrik Friis vil ikke kommentere Amalies sag, da han mener, der er tale om personforhold, men siger til TV ØST:

- Alle vores beboere er her på en samarbejdsaftale med en hjemkommune og os, og der har vi nogle aftaler i de kontraktmæssige forhold, hvor der også er nogle opsigelsesvarsler. Så det er et helt almindeligt vilkår, lyder det fra Henrik Friis.

Læs Amalies brev

Hej jeg hedder Amalie Krogstrup Baden og jeg er beboer på Forkanten.

Jeg har fået at vide at direktør Henrik Friis åbenbart ikke vil have at jeg skal bo på Forkanten længere, fordi at min mor har fået lavet en støttegruppe for Forkanten og fået sagt sin helt rigtige mening om ting, som der har med Forkanten at gøre, men at det helt rigtigt ikke har noget med mig at gøre, og så synes han at jeg så ikke skal bo her mere.

Og det er blevet gjort på en amatøragtig måde og det vil jeg simpelthen ikke på noget som helst tidspunkt acceptere. Jeg føler mig forrådt og svigtet af den, den der kalder sig selv direktør, og jeg er den, som der sætter grænsen lige nu og her. Og det er så hvor at jeg gentager det første som jeg fik sagt: At jeg er beboer på Forkanten og at det har jeg af min helt egen vilje fået sagt ja til at bo på Forkanten.

Og så er han så dum nok til at smide mig ud af Forkanten, bare for noget som min mor har gjort og ikke mig og det her giver mere grund til ikke at stole på ham mere, og jeg vil kæmpe for at kunne for blive med at bo her, og det bliver du bare nødt til at acceptere, og hvis du ikke har styr på en skid her mere så tag dig dog sammen og få en pension for det er der mange her, som der synes. Og når du så har det, så kan vi få en ny direktør som der gør det meget bedre end dig her.

​Kærlig hilsen Amalie.

Nyhedsoverblik