Lærerformand om skoler uden egen ledelse: - Ordningen giver både muligheder og problemer

Foto: TV ØST

Mens man i Odsherred Kommune overvejer at give skolerne deres egen ledelse tilbage, så tager en lærerformand fra anden kommune ordningen i forsvar.

- Man kan ikke sige, at det er godt eller dårligt. Det er et system, som på den ene side giver positive muligheder, men på den anden side også skaber nogle problemer.

Sådan siger formanden for lærerne i Næstved Lærerkreds, Liselotte Horn Jakobsen, når hun skal svare på, hvordan lærerne i hendes område har oplevet at møde en omlægning, hvor skolerne samles til store enheder, og hvor mange skoler ikke har sin egen ledelse.

Næstved har ligesom Odsherred Kommune for flere år siden indført modellen med distriktsskoler, der samler en række afdelingsskoler uden egen ledelse under sig. Og lærerformanden mener ikke, at man kan sige, at det har givet en entydigt positivt eller negativt billede af ordningen.

- Det er klart, at når man kaster hele ledelsesstrukturen op i luften, så giver det usikkerhed blandt lærerne. Og her i Næstved mistede nogle skoler også deres overbygning, der blev flyttet til andre skoler. Der var mange ændringer. Men nogle af ændringerne var positive, siger Liselotte Horn Jakobsen til TV ØST.

Hun har en oplevelse af, at lærerne på skoler, der er blevet mindre af omlægningerne, er kritiske overfor den nye ordning, mens lærerne på skoler, der er vokset, er langt mere positive.

- Man kan sige, at fokus nok er på andre ting, end lige akkurat hvordan ledelsen er skruet sammen, siger hun.

Læs også Formand kritiserer skoler uden egen ledelse: - Det fjerner nærheden

Ordningen bruges i mange kommuner

Ordningen med distriktsskoler er indført i en lang række kommuner i vores område siden 2009. 

Det er udover Næstved og Odsherred kommuner blandt andet sket i Faxe, Vordingborg og Holbæk kommuner.

Ordningen blev oprindeligt indført for at spare penge og fjerne et ledelseslag. Siden har det i høj grad også handlet om at sikre, at arbejdet på den enkelte skole fulgte forvaltningens ønsker, siger Niels Borch Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole, der har forsket i netop organisationsformerne på skolerne, og i sommer forsvarede en Ph.d. i emnet.

- Man skal se organisationsformen i lyset af, at man har ønsket et tættere samarbejde mellem forvaltningens udførende led, som er skolens ledelse, og forvaltningen. Det gør det let at udbrede en bestemt pædagogisk praksis og kendskabet til det, vi kalder evidensbaseret undervisning. Og det sikrer dybest set, at politikerne har tråd i skolernes arbejde, siger han.

Læs også Efter protester kan skolestruktur blive ændret: - Skolerne er blevet for store

Stiller store krav til ledelsen

Liselotte Horn Jakobsen fra Næstved Lærerkreds oplever også, at ledelsen generelt er rykket længere væk.

- For ti år siden kendte en skoleleder alle sine medarbejdere, og de mødte ham eller hende dagligt på lærerværelset. I dag kender en skoleleder ikke alle sine lærere, og lærerne skal nu finde ud af, hvem der har hvilke kompetencer. Hvad kan en pædagogisk leder, og hvad kan en administrativ? Det har været svært for mange at finde sine ben i de nye roller, siger hun.

Hun peger dog på, at der efter omlægningen er kommet bedre faglige miljøer for lærerne – og måske også lidt flere ressourcer.

Liselotte Horn Jakobsen vil dog opfordre skolerne til at se nærmere på kommandovejene på den enkelte skole.

- Det er meget forskelligt, hvordan de forskellige skoler er kommet i gang med alt det nye. Jeg tror, at den måde at organisere sig på kræver en enorm kompetent ledelse, for det er svært at få til at fungere fort alle, siger hun.

Læs også Forsker: Derfor har politikerne satset på distriktsskolerne

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App