Lærer skriver sange om efterskolelivet - de unge skal indspille dem

03:29

Tænk sig at have en særlig sang til enhver lejlighed i tilværelsen. Det vil en lærer fra Næstved nu gøre til virkelighed for efterskoleelever. Han skriver musik til alt det, der sker i løbet af skoleåret. Og de unge skal selv indspille sangene.

Thomas Bjørk Møller (forrest) er perfektionist og kan bruge mange timer på at skrive sine sange. Han regner med, at projektet med efterskolemusik er afsluttet i 2020.

1 af 2

En lærer fra Næstved er i gang med at skrive musik til alt det, der sker i løbet af et år på efterskole. De unge skal selv indspille sangene.

Tænk sig at have en særlig sang til enhver lejlighed i tilværelsen.

Det er Thomas Bjørk Møller fra Næstved i gang med at gøre til virkelighed for efterskoleelever.

- Der er forårssang, efterårssang, julesang, skisang, afslutningssang, remser sangskriveren op, der selv er lærer på Brøderup Efterskole.

Hans idé er at lave et helt album med otte-ni sange om efterskolelivet og få talentfulde, tidligere elever til at indspille dem.

"Vil du ha' mig"

Det er megafedt og lidt af en drøm, der går i opfyldelse

Jonatan Corneliussen fra Glumsø

En af dem, der allerede har været i studiet, er Jonatan Corneliussen fra Glumsø.

- Det er første gang, jeg har prøvet at stå i et musikstudie. Det er megafedt og lidt af en drøm, der går i opfyldelse, lyder det fra den musikglade teenager. 

Jonatan Corneliussen har sunget sangen "Vil du ha' mig", som er en rocket kærlighedssang.

Musikvideoer til alle sangene

Sangene bliver indspillet hos komponistens ven, Jesper Hofmann, der selv er musiker og har et hjemmestudie. Makkerparret laver også musikvideoer til alle numrene.

Thomas Bjørk Møller vil også lave nodehæfter med alle numrene. Håbet er, at efterskoler vil bruge dem til fællessang og sammenspil.

Foreløbig har Thomas Bjørk Møller indspillet og lavet video til fire efterskolesange. Man kan finde dem på hans kanal på YouTube.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App