I en aftale om finansloven for 2018 har Dansk Folkeparti og regeringen fundet 500 millioner kroner til "bedre sundhed".
Ifølge Lægeforeningen går pengene til en række fine tiltag, men aftalen har overset et område: Dagligdagen i sundhedsvæsnet.
Vi har gennem en lang årrække haft meget pressede driftsbudgetter. Det er der slet ikke taget højde for
Det forklarer Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.
- Det kan lyde af rigtig mange penge. Men det er det desværre ikke. Vi har gennem en lang årrække haft meget pressede driftsbudgetter. Det er der slet ikke taget højde for, siger han.
Pengene er sat af til en række tiltag såsom en akuthelikopter til det nordlige Jylland, bedre vilkår for børn med livstruende sygdomme og indsats mod antibiotikaresistens.
Svært at finde penge
Tiltagene fejler ingenting, men Andreas Rudkjøbing har svært ved at finde de penge, der skal lette hverdagen på hospitaler og andre steder i sundhedsvæsnet.
Her beskriver han en voksende mængde opgaver, uden at midlerne vokser tilsvarende.
- Vi har haft en forventning og en forhåbning om, at man sikrer en nogenlunde balance mellem den meget store vækst, der er i behovet for behandlinger i sundhedsvæsnet, og de ressourcer, som flyder til, siger Andreas Rudkjøbing.
Lægeforeningens bedste bud er, at de manglende penge vil kunne mærkes for patienter og ansatte.
- Konsekvensen bliver, at man kommer til at høre langt flere udsagn fra personale og patienter om et sundhedsvæsen, der er under pres, og hvor personalet er fortravlet, og hvor man ikke har gode oplevelser som patient.