Læger glæder sig over millioner til lægehuse - men der mangler stadig flere hænder

Nogle patienter skal i fremtiden besøge eget lægehus for at blive behandlet. En god idé på papiret, men kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du er KOL- eller diabetespatient, kan du muligvis slippe for en længere køretur på sygehuset og i stedet tage ned til dit lokale lægehus for at modtage behandling. 

Regeringen har nemlig afsat 32 millioner kroner til læge- og sundhedshuse i Region Sjælland.  

quote Det er parodisk, at man først centraliserer og derefter opdager, at der mangler noget, efter man har nedlagt de små sygehuse

Peter Wied, næstformand i PLO Region Sjælland

De skal blandt andet aflaste hårdt trængte sygehusafdelinger, tiltrække fagpersonale og spare penge på hospitalsindlæggelser, som kan bruges andre steder. 

En god idé, men ifølge PLO, Praktiserende Lægers Organisation, mangler der ressoucer til projektet. 

- Det er parodisk, at man først centraliserer og derefter opdager, at der mangler noget, efter man har nedlagt de små sygehuse, siger Peter Wied, næstformand i PLO Region Sjælland, til TV ØST. 

- Det er dog fornuftigt med et finmasket net, der skal mindske transporten til sygehusene, men der er problemer med at rekruttere personale til udkantsområderne, fortsætter Peter Wied. 

Det er især almene medicinske læger og psykiatere, der mangler ude i regionen, og kun fremtiden kan vise, om lægehusene kan tiltrække den fornødne arbejdskraft.  

odsherred_kommune.jpg
Læs også
Regeringen giver millioner til lægehuse: - Vi er en kommune, der i den grad trænger
odsherred_kommune.jpg
Læs også
Regeringen giver millioner til lægehuse: - Vi er en kommune, der i den grad trænger

Der er ingen grænser for behandlingsmuligheder 

Et af de sygehuse, der er hårdt belastet i TV ØST's sendeområde, er Holbæk Sygehus. 

Her har Medicinsk Afdeling fået flere kritiske påbud fra Arbejdstilsynet i april 2018.

quote Der er ikke nogen grænser for, hvad man kan behandle, så længe kvaliteten følger med

Jacob Jensen (V), medlem af Regionsrådet i Region Sjælland og finansordfører i Venstre. 

Det gælder Geriatrisk- og Nefrologisk Afdeling (undersøgelse og behandling af alderdommens sygedomme og medicinske nyresygdomme), som er under Medicinsk Afdeling i Holbæk.

At man rykker nogle af de patienter, der er tilknyttet afdelingerne, ud til lægehuse i fremtiden, kan Venstres finansordfører ikke se nogen hindring i.  

- Der er ikke nogen grænser for, hvad man kan behandle, så længe kvaliteten følger med, siger Jacob Jensen (V), medlem af Regionsrådet i Region Sjælland og finansordfører i Venstre. 

- Man kan også forestille sig, at der kommer specialsundhedscentre i fremtiden, hvor man kan tiltrække specialsygeplejersker og andet sundhedspersonale til, fortsætter han. 

vo_holbaek_sygehus.transfer3.jpg
Læs også
Få overblikket: Her er sagerne fra Holbæk Sygehus
vo_holbaek_sygehus.transfer3.jpg
Læs også
Få overblikket: Her er sagerne fra Holbæk Sygehus

Lægehuse er en billigere løsning i længden 

- Hvis man har den rigtige opsætning, kan man håndtere patienter lokalt, og det frigiver nogle midler, siger Jacob Jensen. 

Det er nemlig i de fleste tilfælde dyrere at blive indlagt på hospitalet, end det er at blive behandlet ved sit lægehus ifølge finansordføreren.

quote Det nærliggende vil være at give hospitaler såsom Holbæk Sygehus flere midler

Jacob Jensen (V), medlem af Regionsrådet i Region Sjælland og finansordfører i Venstre. 

De overskydende midler kan derefter blive overført til andre områder. 

- Det nærliggende ville være at give hospitaler såsom Holbæk Sygehus flere midler, siger Jacob Jensen.

Det kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som hospitalerne i regionen står over for.  

I Region Sjælland går midlerne til at opføre to sundhedshuse i Odsherred- og Greve Kommune. Derudover renoveres et lægecenter i Lolland Kommune, og i Vordingborg udvides et eksisterende sundhedstilbud. 

Hele regionen har samtidig modtaget 6,5 millioner kroner til telemedicinsk udstyr og et E-hospital i Region Sjælland.

FAKTA 

I 2018 blev der afsat 800 millioner kroner over fire år til en pulje for læge- og sundhedshuse.

I januar 2018 blev den første pulje slået op, som kommunerne har kunnet søge om.

Den nuværende pulje på 200 millioner er den første uddeling af midler.

Nyhedsoverblik