Læger: Farligt at droppe lægeerklæring til ældre bilister

Forslag om at fjerne krav om lægeerklæring til bilister over 75 år er en dårlig idé, mener Lægeforeningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Folkeparti har foreslået at afskaffe kravet om, at ældre bilister skal have en lægeerklæring for at fortsætte med at køre bil.

Men det er for farligt at gøre det til et frivilligt valg at få tjekket køreevnerne, mener Tue Flindt Müller, der er formand for Lægeforeningens attestudvalg.

- Man kan frygte, at nogle ældre patienter ville tænke, at det var ved at knibe lidt, men at de meget dårligt kunne undvære kørekortet og derfor ville holde sig væk fra lægen

Svage ældre er svære at udpege

I dag skal alle danskere undersøges og have en lægeerklæring, når de fylder 75 år, hvis de vil beholde kørekortet.

Denne undersøgelse er ifølge Tue Flindt Müller vigtig, fordi den får sorteret nogle af de farlige, ældre bilister fra.

De ville ellers være svære at udpege.

- De mennesker, som man fanger, har jo sjældent selvindsigt i, at de er ved at blive ringere, siger han.

- Jeg tænker på demente. Gruppen af demente lægger jo ikke selv mærke til, at de bliver dårlige.

Hans erfaring er, at det netop er denne gruppe samt ældre med synsbesvær, som må fratages kørekortet efter undersøgelsen.


Nyhedsoverblik