Lade i flammer ved Nyråd – politiet skal nu undersøge sagen nærmere

Foto: Per Rasmussen

En brand havde fået godt fat i en lade ved Nyråd lørdag aften, som syv timer senere blussede op igen. Nu skal politiet undersøge branden nærmere.

Lørdag aften opstod der brand i en lade ved Nyråd.

En brand, der skulle vise sig at have flere liv. Klokken 23.09 fik politiet meldingen om branden på Munksgårdsvej 25 ved Nyråd, som er overtændt, da politiet kommer frem.

- Det er på 1. salen, at branden er opstået, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig.

Brandvæsnet satte efterfølgende en brandvagt på, som skulle holde øje med branden. Og det viste sig at være en god beslutning.

Politiet skal undersøge nærmere

For klokken 06.47 blussede branden op igen, som havde spredt sig til biler på adressen.

- Det kan godt være noget, der har ligget og ulmet, siger Søren Østervig.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Politiet assisterede ikke i anden omgang, da brandvæsnet havde styr på branden. Der kom ligeledes ingen personer til skade ved branden.

Er der mistanke om, at branden kan være påsat?

- Det kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Vi skal undersøge stedet nærmere mandag, siger Søren Østervig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App