Kviums gavlmaleri i Holbæk ramt af fugt: - Det er brandærgerligt

Siden september har Michael Kviums gavlmaleri på Sparekassen Sjælland i Holbæk prydet gadebilledet. Men nu er det blevet ramt af fugt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Orange og farverigt. Og nu med mørke striber.

For Michael Kviums gavlmaleri på Sparekassen Sjælland i Holbæk er blevet ramt af fugt. Det har skabt nogle mørke striber, der løber ned over det 12,5 gange 4,5 meter orange maleri, som stod færdigt i september sidste år.

Derfor skal det nu udbedres, så maleriet igen kan pryde gadebilledet.

Michael Kvium
Læs også
I dag svinger Michael Kvium penslen over gavlen på Sparekassen Sjælland
Michael Kvium
Læs også
I dag svinger Michael Kvium penslen over gavlen på Sparekassen Sjælland

- Det er brandærgerligt, at det er gået så galt, men alle gode kræfter med Michael Kvium i front arbejder målrettet på at rette op på skaderne, så Kviums fantastiske maleri kommer til fuld udfoldelse til gavn og glæde for byrummet i Holbæk, siger Lars Petersson, administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, i en pressemeddelelse. 

Retningsbestemt mur

Michael Kvium svingede penslen henover gavlen i september sidste år.

- Jeg laver et smukt landskab med en lille entertainer, som peger ud på virkeligheden, lød det dengang fra Michael Kvium til TV ØST.

Se eller gense indslaget: I tre dage har den verdenskendte billedkunstner Michael Kvium arbejdet på et gavlmaleri på torvet i Holbæk.

Værket hedder ”Retningsbestemt mur”, som han malede sammen med sine to assistenter Peter Birk og Rune Christensen.

- Det er jo et lidt større format, jeg skal op på her, så jeg har fået nogen hærdede drenge, som er vant til at male gavle, til at hjælpe mig, sagde Michael Kvium.

Den retningsbestemte mur bliver nu udbedret i tæt samarbejde med Michael Kvium.

Sådan foregår udbedringen:

  1. I løbet af de kommende dage indledes forsøgsvis aftagning af tre plader, og gummilisten, der skulle holde fugten væk, fjernes. Herefter opsættes pladerne igen, men på afstandsfittings, der sikrer fuld ventilation mellem pladerne.
  2. I april afmonteres 3 plader, der erstattes med andre typer plader, som males med grunder og maling. Herefter kan det konstateres, hvilken løsning der er bedst.
  3. I løbet af maj måned kommer Michael Kvium igen til Holbæk og efterbearbejder gavlmaleriet.

Nyhedsoverblik