Det vi har sammen

Kvinde udsat for tricktyveri på Holbæk Station

En 59-årig kvinde var mandag udsat for tricktyveri på Holbæk Station. Det lykkedes dog ikke tyven at hæve penge på kvindens dankort. Foto: Arktivfoto

En 59-årig kvinde fik i går stjålet sit dankort på Holbæk Station, da en mand spærrede vejen for hende.

Mandag eftermiddag satte en 59-årig kvinde penge ind på sit rejsekort på Holbæk Station. Intet mærkeligt ved det.

Men kort tid efter spærrede en udenlandsk mand vejen ud af stedet for kvinden. Her nuppede han efter al sandsynlighed kvindens pung med dankort og en række andre papirer.

Efter kvinden mistede pungen, forsøgte tyven at hæve penge på dankortet, men den pågældende indtastede den forkerte kode, og dermed lykkedes det ikke.

Kontakt politiet

Den 59-årige kvinde så manden, der spærrede vejen for hende, snakke med en anden udenlandsk mand efterfølgende. De to mænd beskrives som:

  • A: Mand, udlænding, 30-35 år, kraftig af bygning, hvid hud, lyst kort hår.
  • B: Mand, afrikansk udseenede, 30-35 år.

Du kan kontakte politiet på 1-1-4, hvis du har oplysninger om de to mænd eller var vidne til episoden. 

Læs også To ældre udsat for forsøg på tricktyveri: Politiet søger vidner

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App