Kvinde truet med kniv på restaurant: Røverne er stadig på fri fod

En kvindelig rengøringsassistent blev mandag morgen truet med en kniv på restaurant Vadestedet i Holbæk. Politiet søger nu vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 50-årig kvindelig rengøringsassistent blev tidligt mandag morgen truet af to ukendte røvere.

Klokken 05.41 låste hun sig ind på restaurant Vadestedet på Strandmøllevej i Holbæk, hvorefter to hætteklædte mænd skubbede hende. Den ene truede hende med en kniv, mens den anden med en økse ødelagde et skab, hvor der lå kontanter. Hvor meget de to røvere fik med derfra, ønsker politiet ikke at oplyse.

- Kvinden er meget chokeret over oplevelsen, men fysisk er hun hverken kvæstet eller skadet, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Stadig på fri fod

De to røvere flygtede fra stedet til fods, men politiet har endnu ikke fundet ud af, i hvilken retning de løb.

Derfor søger politiet nu vidner, der kan have oplysninger i sagen.

Ring på 1-1-4, hvis du har oplysninger til politiet.

Signalement af røverne:

A:
  • Mand 
  • 180-185 cm 
  • Almindelig af kropsbygning 
  • Brun i huden og brune mørke hænder 
  • Talte engelsk
  • Var iført mørke bukser, sorte kondisko, mørk jakke i tyndt stof, sort balaclava 
  • Bevæbnet med en kniv
 
B:
  • Mand
  • 180-190 cm 
  • Almindelig af kropsbygning
  • Brun i huden og brune mørke hænder.
  • Han var meget aggressiv og højtråbende
  • Talte engelsk 
  • Han var iført mørke/sorte cowboybukser, mørke sko, lyseblå jakke, sort elefanthue
  • Bevæbning med en økse. 

Nyhedsoverblik