Kvinde sprang ud foran biler - blev fløjet væk med lægehelikopter

En kvinde er kommet alvorligt til skade, efter hun lørdag aften blev kørt ned af en bil på Sydsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 41-årig kvinde fra Sydsjælland blev lørdag aften kørt ned af en bil på Ny Vordingborgvej ved Kalvehave.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi får en anmeldelse fra en mand, der fortæller, at en kvinde er løbet mod hans bil. Hun løber ifølge ham rundt på vejen og springer ud foran bilerne. Derfor kører vi ud til stedet, siger Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, og fortsætter:

quote Lige inden vi ankommer til stedet, kommer der en anden bil kørende, som hun hopper ud foran

Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

- Men lige inden vi ankommer til stedet, kommer der en anden bil kørende, som hun hopper ud foran og bliver påkørt.

Episoden fandt sted kort efter klokken 19.30. Herefter valgte politiet sammen med redningsmandskabet at afspærre hovedvejen frem til klokken cirka 21.30.

Artiklen fortsætter under billedet.

Meldingen om kvindens tilstand var lørdag aften klokken 20.50, at hun var kommet alvorligt til skade.
Meldingen om kvindens tilstand var lørdag aften klokken 20.50, at hun var kommet alvorligt til skade. Foto: Per Rasmussen

- Kvinden bliver fløjet til Rigshospitalet og er i live på tidspunkt. Men vi har ikke hørt noget, så vi ved ikke, hvordan hendes tilstand er, siger Lars Denholt søndag morgen.

- Rigshospitalet ringer til os, hvis kvindens tilstand forbedres, og hun bliver i stand til at blive afhørt. De ringer også, hvis hendes tilstand bliver forværret, tilføjet vagtchefen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Per Rasmussen

Meldingen om kvindens tilstand var lørdag aften klokken 20.50, at hun var kommet alvorligt til skade.

Bilist er stadig rystet over episoden

Det står endnu uklart, hvordan eller hvorfor kvinden blev påkørt. Bilinspektøren har undersøgt stedet, og politiet afventer nu hans konklusion.

- For vores vedkommende skal vi have en afslutning på sagen og afhøre kvinde, så vi kan finde ud årsagen til, hvorfor hun endte ude på vejen, siger Lars Denholt.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Per Rasmussen

- Det er også synd for personen i bilen, som påkørte kvinden. Personen har det efter omstændighederne godt men er selvfølgelig rystet over det, der er sket, tilføjer han.

Den 41-årige kvindes pårørende er ifølge politiet blevet informeret.


Nyhedsoverblik