Kvinde på el-cykel slæbt flere meter under bil

Politiet afventer nu en rapport fra en bilinspektør, som skal forsøge at klarlægge ulykkens forløb. Arkivfoto. Foto: TV ØST

En 68-årig kvinde fra Korsør svingede ud foran en bil og blev slæbt flere meter.

Tirsdag aften blev en 68-årig kvinde fra Korsør kørt ned, da hun svingede ud foran en bil.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken skete kort efter klokken 18.00 på Havnegade i Korsør, da kvinden kom kørende på sin el-cykel og af endnu ukendte årsager svingede ud foran en bil, der kom kørende i samme retning.

Føreren af bilen, en 74-årig mand, nåede ikke at undvige og ramte kvinden. Ifølge politiet blev hun slæbt flere meter under bilen, inden den standsede.

Brækkede sit kraveben

Den kvindelige cyklist fik blandt andet punkteret en lunge, beskadiget mindst ti ribben, brækkede sit kraveben og fik slået flere tænder ud. 

Læs også Kvindelig cyklist lagt i kunstigt koma efter voldsomt trafikuheld

- Omkring klokken 20.00 fik vi af vide, at hun ikke er i livsfare, fortæller Jens Frederiksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet afventer nu en rapport fra en bilinspektør, som skal forsøge at klarlægge ulykkens forløb.

Den mandlige chauffør bliver ikke sigtet i sagen, eftersom der ifølge politiet var tale om et uheld. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App