Kvinde sov - pludselig kom mystisk mand ind i lejligheden

Arkivfoto.

Politiet leder efter en mand, der står bag to forsøg på listetyverier i Holbæk tirsdag middag. Manden efterlyses nu.

En midaldrende mand på mellem 35 og 40 år efterlyses nu af politiet, efter han tirsdag stod bag to forsøg på listetyverier i en opgang på Blindestræde i Holbæk.

- En 25-årig kvinde lå og sov, da hun pludselig hørte hoveddøren åbne og vågnede. Midt i lejligheden stod nu en ukendt mand. Han spurgte, om det var hotellet, og da hun svarede nej, listede han af igen, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Kort efter var den gal i nabolejligheden, hvorfra han også forduftede. De to naboer kunne efter episoderne se friske, våde fodspor i opgangen.

Efterlyses

Den mystiske mand er mellem 35 og 40 år. Han beskrives således:

  • Mand
  • Har mellemøstligt udseende
  • Var mellem 170 og 175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Havde sort, kort hår
  • Var iklædt sort tøj
  • Talte engelsk

Der er ikke fundet tegn på, at manden er brudt ind. Politiets konklusion er derfor, at manden er kommet ind igennem en ulåst dør.

- Vi formoder, at manden har forsøgt at gennemføre et listetyveri, siger Martin Bjerregaard.

Selvom der ikke er blevet stjålet noget ved hændelserne, så vil politiet meget gerne høre fra borgere omkring Blindestræde i Holbæk Centrum, der har oplevet noget lignende, eller som har set manden med ovennævnte signalement tirsdag omkring klokkrn 11.30.

Politiet kan kontaktes via telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App