Det vi har sammen

Kvinde bliver dømt for at køre med sin eks-mand på biltaget

Foto: TV ØST

En 24-årig kvinde er idømt 60 dages betinget fængsel og samfundstjeneste, efter hun kørte i høj fart med sin eks-mand på biltaget.

I høj fart kørte hun ud ad Roskildevej i Ringsted. 

Men oven på taget lå hendes eks-mand. 

Og det blev den 24-årige kvinde tirsdag idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste ved Retten i Roskilde. 

Det var den 23. juni 2016, at Midt- og Vestsjællands Politi modtog et alarmomkald om, at en kvinde have kørt en bil, mens en mand lå oven på taget og holdt sig fast i tagbøjlerne. 

Uenigheder om samvær

Baggrunden for episoden var uenigheder omkring samværet med deres fælles to-årige barn.

Eks-manden og hans far mødte omkring Roskildevej i Ringsted den 24-årige kvinde holdende i deres bil, hvor barnet sad i en autostol på bagsædet.

Da kvinden ville forlade stedet med barnet, lagde manden sig oven på taget af bilen. Og så kørte kvinden ellers tre kilometer mod Benløse i høj fart. Undervejs fik manden hamret hul på bilens forrude, hvorefter han kunne krænge sig ind og ned på passagersædet i bilen og trække håndbremsen, så bilen standsede.

Bragt sin eks-mand i fare

Retten i Roskilde fandt den 24-årige skyldig i, at forsætligt at have bragt sin eks-mands liv i fare. Her lagde de særligt vægt på, at der var tale om en særdeles farlig kørsel, og at det er rent held, at der ikke er sket manden noget. 

Vidner forklarede også i retten, at de først troede, at der var tale om en filmoptagelse, eller at det var for sjov, ligesom de alle fortalte, at kvinden havde ført bilen i høj fart.

Kvinden vil nu i samråd med sin advokat overveje, om dommen skal ankes til landsretten.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App