Kurt og Terne har regionens skønneste have

Seerne har valgt Den skønneste Have. Det blev have nummer seks - Kurt og Ternes have.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kurt Aagaard Johansen og Terne Lykke Nielsen har brugt 34 år på at bygge deres have i Gl. Tølløse op. Og det var en have, der faldt i seernes smag.

Med 80 procent af stemmerne løber haven af med titlen: Den skønneste Have.

quote Jeg har lidt haft en favorit: Kurts have. Den er varieret med mange oplevelser uanset hvor i haven man står. Den er virkelig gennemført.

Erik Andersen, Toksværd Planteskole

Og det kommer ikke bag på Erik Andersen fra Toksværd Planteskole, der har besøgt alle 19 deltagne haver sammen med Sille Roulund:

- Jeg har lidt haft en favorit. Kurts have. Den er varieret med mange oplevelser uanset hvor i haven man står. Den er virkelig gennemført, siger han.

Dommerne

Tre dommere valgte fem haver ud, som seerne skulle stemme om. Og i semifinaleprogrammet, hvor udvælgelsen skete, var der allerede rosende ord om haven.

Der lød det blandt andet:

- Den idé med, at man går ind af lågen og så er der allerede så flot, sagde Merry Sørensen, den ene af dommerne og indehaver af Birkegårdens Haver.

Da Johny Thaysen, indehaver af Blomstertrylleriet i Næstved og en anden af de tre dommere, hørte hvad seerne har stemt, lød det:

- Jeg er lidt overrasket. Det er en meget fin have. Lidt for fin efter min smag. Men ingen tvivl om, at de går op i haven og bruger mange timer på den, siger han.

Den tredje dommer var Jesper Corfitzen, haveekspert hos Bolius.

Vinder krukke og løvsuger

Ingen vinder uden premie. Ejerne af haven har vundet krukker fra Amphora Krukker i Munke Bjergby og en løvsuger fra Honda Minitraktorgården i Næstved.

Lige nu skal parret have ordnet stråtaget på huset. Når det er færdigt bliver der tid til mere havearbejde. 


Nyhedsoverblik