Kunstfond giver kvart million til lokalt kunstværk

04:39

TV ØST fortalte i 2016 historien om det særlige kunstværk på Lolland. Se indslaget her.

Det store stenmonument Dodekalitten, som er under opførsel på Lolland, har fået en kvart million kroner fra Statens Kunstfond.

Der er glæde hos fonden bag Dodekalitten på Lolland.

Det store stenmonument, som stadig er under opførsel på, har nemlig modtaget 250.000 kroner fra Statens Kunstfond, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Midlerne skal ifølge avisen bruges på komponist og professor Wayne Siegel fra Det Jyske Musikkonservatorium, der nu kan komponere den permanente elektroniske musik, som skal spilles ved kunstværket nær Kragenæs.

- Vi er meget glade for, at vi nu har sikret musikken, siger Jon Krabbe, formand for Fonden Dodekalitten.

- Støtten fra Statens Kunstfond ser vi som et kvalitetsstempel, tilføjer han. 

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Lis Hoffmann

Støtten gives under overskriften forebring af rammevilkårene i landdistrikterne. Læs mere om komponisten her.

Udpeget som topseværdighed

Det lokale kunstværk er flere gange blevet fremhævet som noget særligt.

Senest har det kendte australske forlag Lonely Planet, der udgiver rejsebøger, udpeget det lollandske kunstværk, der kombinerer store stenskulpturer og stemningsfuld musik, som en Top Choice-seværdighed.

Læs også Lonely Planet udpeger lollandsk kunstværk til topseværdighed

Lonely Planet beskriver rejsemål i hele verden og udpeger samtidig særlige som inspiration. Det er denne liste, som det lollandske kunstværk er kommet med på.

Forlaget blev især fascineret at kunstværkets placering i landskabet med udsigt over Smålandsfarvandet, hvor skulpturerne nærmest synger til hinanden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App