Kundbysagen: ”Hvis vi troede, det kun var for sjov, havde vi aldrig rejst tiltale”

Kundby-pigen havde aldrig tænkt sig at udføre et terrorangreb, forklarede hun i dag. Men den køber anklageren ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da politiet i januar ransagede Kundby-pigens hjem i forbindelse med hendes anholdelse, fandt de flere sedler med trusler.

Trusler om at ville bombe Sydskolen i Fårevejle, trusler mod jøder og ønsker om jihad og martyrdom.

Men sedlerne var tomme trusler, og hun levede mere i en fantasiverden end noget andet, forklarede pigen selv i dag ved Retten i Holbæk. Den forklaring gav anklager Kristian Kirk dog ikke meget for.

quote Jeg kan love dig, at hvis vi troede, at der her kun var en fantasiverden og for sjov, så havde vi aldrig, aldrig nogensinde rejst tiltale

Kristian Kirk, anklager

- Jeg kan love dig, at hvis vi troede, at der her kun var en fantasiverden og for sjov, så havde vi aldrig, aldrig nogensinde rejst tiltale i den her sag, siger han til TV ØST efter den første retsdag er afsluttet.

Behøver ikke svare

Han ærgrer sig desuden en smule over, at Kundby-pigen på flere af hans spørgsmål ikke kunne svare, enten fordi hun ikke kunne huske forskellige svar fra tidligere afhøringer, eller fordi hun ikke vidste, hvad hun skulle sige. 

Læs også
Kundby-pigen ville dø for sin religion: Jeg ville i Paradis
Læs også
Kundby-pigen ville dø for sin religion: Jeg ville i Paradis

- Det er klart, at når jeg stiller spørgsmål, så er det, fordi jeg gerne vil have svar. Men hun behøver jo ikke svare. Det er er op til hende selv og hendes forsvarer, hvordan de vil gribe det an, siger Kristian Kirk og tilføjer:

- Jeg synes også, at jeg har fået svar i en vis udstrækning. Men ellers gør jeg mig ikke nogen tanker om det.

Læner sig op ad digitale spor

Størstedelen af dagen er gået med, at anklageren har gennemgået sagen og fremlagt for eksempel de førnævnte sedler. Men også noget andet har været i fokus under det første retsmøde i den omtalte sag.

- Vi har i høj grad digitale spor. Vi har set nærmere på telefoner og computere for at tegne os et billede af, hvem hun har været i kontakt med, hvad hun har downloadet, og hvad hun har søgt på. Alt sammen for at underbygge den tiltale, der er rejst.

quote Vi har set nærmere på telefoner og computere for at tegne os et billede af, hvem hun har været i kontakt med, hvad hun har downloadet, og hvad hun har søgt på

Kristian Kirk, anklager

Anklagemyndigheden har blandt andet fundet søgninger på Google, som pigen angiveligt har gennemført. Her skulle hun blandt andet have søgt på ”jihad”, ”planlægning af terror” og på, hvordan man fremstiller sprængstoffet TATP.

Kundby-pigen er tiltalt for at finde bombemanualer på nettet, skaffe kemikalier til at fremstille TATP, for at planlægge en prøvesprængning og forberede en eller flere bomber. Bomberne skulle angiveligt bruges til terrorhandlinger på Sydskolen i Fårevejle den 8. januar 2016 og Carolineskolen i København en måned senere. 

På jagt efter sprængstoffer i Kundby
Læs også
Fandt skræmmende seddel hos Kundbypige: Planlagde prøvesprængning mod Kvickly
På jagt efter sprængstoffer i Kundby
Læs også
Fandt skræmmende seddel hos Kundbypige: Planlagde prøvesprængning mod Kvickly

Hun nægter sig skyldig i terroranklagerne.


Nyhedsoverblik