Det vi har sammen

Kundby-pigen skriver: Jeg stak en pædagog ned, som tidligere har været soldat i Afghanistan

Foto: Anne Gyrite Schütt

I et brev forklarer Kundby-pigen, at hun stak en pædagog ned, fordi han havde været i Afghanistan. "Det kunne jeg ikke acceptere", skrev hun i brevet.

I dag fremlægges de nye beviser for nævningene. 

I Retten i Holbæk viser anklager, Kristian Kirk, et brev, som er skrevet den 30. april. Brevet er fundet i cellen mens den nu 17-årige pige har siddet varetægtsfængslet. 

Pigen skriver:

- Lad dem tro, at jeg ikke tænker på islam, når jeg sidder i en celle. Allah, den barmhjertige og tilgivende, ved, at jeg lokker dem alle sammen i en fælde.

"Vi er frihedskæmpere"

Anklageren viser også et brev, som er sendt til pigen fra en terrordømt mand.

- Jeg vil støtte dig med det, jeg kan. Jeg vil gerne hjælpe og få min belønning af Allah en dag.

I et svar skriver pigen:

- Brevet hænger i min celle nu. Vi har aldrig mødt hinanden, men vi forstår hinanden.

Brevet nåede dog aldrig at blive sendt. 

- Vi bliver kaldt terrorister, men er frihedskæmpere. De sender soldater til Mellemøsten for at splitte Islam, skriver pigen i et andet udkast. 

Hun skriver blandt andet også i brevet: 

- Fængselstiden kan gøre os mere troende og mere klar.

- Jeg stak en pædagog ned, som tidligere har været soldat i Afghanistan. Det kunne jeg ikke acceptere. Vi skal sætte vores lid til Allah, så vil intet knække os, slutter brevet. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App