Det vi har sammen

Kundby Dagen skal fjerne fokus fra Kundby-sagen

- Vi har inviteret gæster udefra, så de kan se, at det ikke kun er Kundby-sagen men også Kundby Dagen, det handler om her for os, siger Susanne Knudsen, medarrangør af Kundby Dagen.

Lørdag bliver der afviklet Kundby Dagen. Den skal vise, at det ikke kun er Kundby-sagen byen skal være kendt for.

Landbyen vest for Holbæk blev landkendt, da en dengang blot 15-årig pige blev anholdt den 13. januar 2016 under en stor politi-aktion.

For med Kundby-pigen blev byen synonym med terror. 

Men det skal der nu laves om på.

Ihærdige borgere vil nu vise, at byen også er meget andet. De vil fortælle den gode historie. Så i dag blev der afviklet Kyndby Dag med et væld af aktiviteter for alle interessede. 

- Vi vil gerne vise, at en lille landsby kan rigtig mange ting: Fællesskab, venskab, sjov, ballade, siger Susanne Knudsen, medarrangør af Kundby Dagen.

- Vi har inviteret gæster udefra, så de kan se, at det ikke kun er Kundby-sagen men også Kundby Dagen, det handler om her for os.

 

Tip os Har du et godt tip?