Det vi har sammen

Kundby-borgere: Træls når byen kommer på landkortet på en dårlig måde

00:36

Oscar Carlson, der bor i Kundby, kalder sagen for træls. Video: TV ØST

Oscar Carlson, der bor i Kundby, kalder sagen for træls. Foto: TV ØST

1 af 2

Landsbyen Kundby nær Holbæk var for få år siden ukendt for de fleste. Nu forbindes byen med terror og radikalisering af en teenager.

Forsamlingshus, kirke, Dagli’ Brugs og skole. Kundby, der ligger 15 kilometer vest for Holbæk, er som så mange andre mindre landsbyer, men noget ændrede sig markant for lidt over et år siden.

Nu bliver byen af de fleste associeret med planlægning af terror, radikalisering og produktion af bomber.
Det er her den nu 17-årige pige, der har fået kaldenavnet Kundby-pigen, levede et ifølge lokalbefolkningen tilbagetrukket liv.  

I byen har den meget omtale af sagen sat sine spor.

Det er sådan lidt et dårligt ry. Jeg har slet ikke kunne forestille mig alt det her

Jan-Henrik Jespersen, Kundby 

- Vores familie, og dem vi har snakket med – venner og sådan – synes det er træls, at Kundby kommer på landkortet på en dårlig måde, når vi har gode ting i byen, siger Oscar Carlson, der bor I Kundby til TV ØST.

De kalder det bombehuset

Det var den 13. januar sidste år, at Kundby-pigens hjem på Trønningevej i Kundby blev ransaget under en større politiaktion med blandt andet bomberyddere. Nu er ingen i byen i tvivl om, hvor den unge teenager ifølge anklageskriftet planlagde terror mod to skoler. 

Oscar Carlson, der bor i Kundby, kalder sagen for træls. Foto: TV ØST

- Man hører lidt omkring. De kalder for eksempel huset dernede for bombehuset. Det er sådan lidt et dårligt ry. Jeg har slet ikke kunne forestille mig alt det her, fortæller Jan-Henrik Jespersen, der også bor i byen.

I byen håber man, at retssagen, der begynder ved Retten i Holbæk i dag, sætter et endeligt punktum i sagen, så alle kan komme videre.

Lea Blom, der bor i Kundby, tror ikke at terror-sagen har skræmt folk væk fra byen.

- Kundby er en dejlig lille by, og der er flere og flere huse, der bliver solgt i området. Der står ”solgt” på de fleste til salg-skilte her, siger hun til TV ØST.

Der bor 738 mennesker i den vestsjællandske landsby.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App