Kun én vil bygge badeland i Næstved

Kun en enkelt virksomhed har vist interesse for at bygge det nye vandkulturhus i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har været to udbudsrunder om at bygge det nye vandkulturhus i Næstved. Men kun én virksomhed har budt på projektet, om at bygge et nyt svømmehalskompleks i Næstved til erstatning for tre aldrende svømmehaller i Næstved.

Det skriver Sjællandske.

Det er Gribskov-gruppen, der har budt på opgaven, men problemet for kommunen er, at virksomheden tilsyneladende mangler den nødvendige økonomiske ballast til at indgå i projektet. Det er noget, som kommunens konsulenter netop nu ser på.

Den økonomiske ballast i selskabet er vigtig, da det nye vandkulturhus i Næstved skal opføres som et offentligt-privat partnerskabsprojekt. Det vil sige, at den private aktør skal betale svømmehallen og stå for driften, mens kommunen omvendt forpligter sig til at leje sig ind i bygningen.


Nyhedsoverblik