Kulturarvschef glæder sig over, at loven virker

Kulturarvschef glæder sig over at se, at museumsloven virker i praksis, efter Bernt Johan Collet skal betale for nye fortidsminder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag blev det afgjort, at godsejer, Bernt Johan Collet, skal betale for de nye fortidsminder, der er reetableret på hans grund, efter de blev pløjet ned, så der kunne sættes juletræer på grunden. 

Og det var Kristoffer Buck Pedersen, Kulturarvschef på Museum Sydøstdanmark, ganske tilfreds med.

quote Jeg er glad for, at loven virker, og at det er dem, der ejer jorden, der skal betale for at få fortidsminder reetableret

Kristoffer Buck Pedersen, Kulturarvschef på Museum Sydøstdanmark

- Det er jeg glad for. Ikke forstået på den måde, at jeg hoverer, men jeg er glad for, at loven virker, og at det er dem, der ejer jorden, der skal betale for at få fortidsminder reetableret, siger han til TV ØST.

Kulturarvschefen forklarer, at museumsloven, som blev anvendt i landsretten i ankesagen, er et gennemarbejdet redskab, som bruges, når museumsarven forvaltes.

- Og det ville skabe en frygtlig præcedens, hvis han var blevet frifundet, siger Kristoffer Buck Pedersen og tilføjer:

- Det ville være uretfærdig, hvis skateborgere skulle betale for at reetablere fortidsminder, der er blev ødelagt.


Nyhedsoverblik