Krydstogtgæster vilde med Kalundborg

Efter 13 dage til søs var de 1.400 passagerer på Krydstogtskibet Thomson Celebration klar til at indtage Kalundborg, det sidste stop på ruten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalundborg viste sig fra sin bedste side i dag, og det var til stor glæde for de 1.400 passagerer, der ombord på krydstogtskibet Thomson Celebration, lagde til i Kalundborg fredag morgen.

- Solen skinner, vi har fået god morgenmad, og det er en dejlig dag, hvor vi er ankommet til et nyt sted. Vi skal ud og opleve den femtårnede kirke og tage en masse billeder, fortæller Joyce og Barry Pearson fra England.

quote Det bobler i maven på sådan en dag. Man bliver så glad når det kører.

Liselotte Rørup, krydstogtkoordinator 

Pearson-parret har taget på krydstogter i 45 år, så de ved om nogen, hvad det vil sige at ankomme til nye byer. Kalundborg er den syvende og sidste destination på ruten, inden turen går tilbage til England.

Parret Richard og Marylin Ayri ser især frem til at kigge på den danske arkitektur. De skal bare gå rundt i Kalundborg og opleve den.

- Vi har hørt, at kirken skulle være meget smuk. Den glæder vi os meget til at se. Og så skal vi også et smut på museum, siger Marylin Ayri fra England.  

Kalundborg var klar

På havnen var også Kalundborgs travle krydstogtkoordinator Liselotte Rørup, som stod klar til at tage imod de mange gæster.

- Det bobler i maven på sådan en dag. Man bliver så glad når det kører. Og solen skinner samtidig med at vinden har lagt sig, så det kunne faktisk ikke være bedre, siger Liselotte Rørup.

Liselotte Rørup og hendes hold har længe kæmpet for at få kaptajnernes kompas til at pege mod den historiske købstad. Efter nogle kritiske år, hvor krydstogtskibene udeblev, er det i år lykkedes at lokke seks skibe til at besøge Kalundborg. Det betyder flere end 10.000 ekstra turister i Kalundborg henover sommeren.

Borgmesteren er glad for at skuden vender

Dagen sluttede for mange af gæsternes vedkommende af med et besøg ved byens historiske pejlemærker. Og den femtårnede kirke og det gamle museum tog sig også smukt ud I dagens anledning. Til stor glæde for borgmesteren, som efter de kritiske krydstogtår er glad for at skuden nu vender.

- Det er rigtig godt. Det har været et vildt hårdt arbejde for Kalundborg havn. Den økonomiske krise gjorde jo, at antallet af krydstogtskibe faldt. Nu begynder det tal at stige igen. Og der bliver taget initiativer til at udbygge havnen, så vi kan tage endnu flere ind, siger Borgmester Martin Damm (V).

Læs også
Så er det første krydstogtskib kommet til Kalundborg
Læs også
Så er det første krydstogtskib kommet til Kalundborg

Nyhedsoverblik