Kropsidealer på skemaet: - Jeg vil selvfølgelig gerne ligne en model, men det gør jeg ikke

I den seneste tid har 8.B fra Holbæk Byskole deltaget i mediekonkurrencen "Elsk dig selv". Her har omdrejningspunktet været krop og idealer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man skal have en flad mave, være pumpet eller være tynd og slank. 

Det er nogle af de forestillinger, mange unge render rundt med i dag.

Forestillinger som 8.B fra Holbæk Byskole har beskæftiget sig med. I de sidste fire uger har 8. klassen været med i Sex & Samfunds landsdækkende mediekonkurrence med temaet "Elsk dig selv" for 6.-10. klasse. 

quote Det påvirker mig rigtig meget, fordi jeg vil selvfølgelig gerne ligne en model, men det gør jeg jo ikke

Agnete May Jeppesen, 8.B, Holbæk Byskole

Her bliver der blandt andet sat fokus på de sociale medier, der i høj grad påvirker de unges selvopfattelse. 

Det er noget, Agnete May Jeppesen fra 8.B kan nikke genkendende til, og som hun har reflekteret over.   

- Det påvirker mig rigtig meget, fordi jeg vil selvfølgelig gerne ligne en model, men det gør jeg jo ikke, siger Agnete May Jeppesen. 

- Jeg skal måske sætte de der forventninger til mig selv lidt ned, fordi jeg har ikke brug for at være ligesom en Instagram-model, siger hun. 

Læs også
Uge Sex sætter krop og idealer på skoleskemaet
Læs også
Uge Sex sætter krop og idealer på skoleskemaet

De sociale medier får skylden for lavt selvværd 

Hver fjerde elev i 7.-9. klasse synes, at de sociale medier påvirker deres tilfredshed med deres krop. Det viser en undersøgelse foretaget af Sex & Samfund.

- Vi vil gerne sikre, at børn og unge har nogle handlemuligheder og forholder sig kritisk, i forhold til hvad de ser i medierne, og det håber vi selvfølgelig på, at mediekonkurrencen kan bidrage til, siger Tanja Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex & Samfund. 

Noget, som en af pigerne fra klassen allerede har taget til sig.

- Folk vil gerne have, at kvinder skal have smukt og lækkert langt hår. Der har jeg på en eller anden måde valgt at protestere og har sagt, "jeg barberer det sgu af", siger Anna Luckenbach. 

quote Det er jo et fantastisk projekt i den forstand, at det er meget nærværende for eleverne i år, da det handler om dem selv lige nu

Connie Nielsen, Lærer i 8.B, Holbæk Byskole

- Så synes jeg selv, jeg er smuk, som jeg er, uden hår på hovedet, fortsætter hun. 

Journalistikken skal sætte fokus på området

Også læreren i klassen mener, at projektet er relevant for de unge.

- Det er jo et fantastisk projekt i den forstand, at det er meget nærværende for eleverne i år, da det handler om dem selv lige nu, siger Connie Nielsen, lærer i 8.B. 

I mindre grupper har eleverne valgt et underemne indenfor krop og idealer, som de har skrevet artikler om. Derefter bliver artiklerne sat sammen til en avis.

Vinderavisen bliver kåret i Politikens Hus den 17. maj og skal findes blandt landets skoleelever.  


Nyhedsoverblik