Kronvidne havde mistanke mod sygeplejeske før fatal vagt

I dag vidner den sygeplejerske, der sammen med sin overlæge-kæreste anmeldte sin nu drabstiltalte kollega til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun havde været nervøs, allerede inden hun skulle på nattevagt på akutafdelingen den 28. februar 2015. Hun havde talt med sin kæreste om det. Kæresten, der er overlæge på Nykøbing Falster Sygehus, havde dog ikke været overbevist og hun tog afsted på arbejde fast besluttet på at holde godt øje med sin kollega. 

Sådan forklarede sygeplejersken, da hun vidnede i sagen i byretten i foråret 2016. Sygeplejersken endte i løbet af nattevagten med at være så overbevist om, at en nu 32-årig sygeplejerske på akutafdelingen tog livet af patienterne, at hun overtalte sin kæreste til at de skulle kontakte politiet og anmelde kollegaen for at stå bag en række mistænkelige dødsfald. 

Tegning fra sygeplejerskesag
Læs også
Minut for minut: Følg kronvidnets afhøring her
Tegning fra sygeplejerskesag
Læs også
Minut for minut: Følg kronvidnets afhøring her

Mange bække små vakte mistanke
Sygeplejersken forklarede i byretten, at det var mange bække små, der gjorde, at hun fik mistanke om, at den nu tiltalte kollega  "gjorde noget" ved patienterne. En mistanke, hun ved flere lejligheder havde delt med en kollega og med sin kæreste. Mistænkelige patientforløb, patienter, der pludseligt blev meget dårlige og døde, og en masse dramatik omkring den tiltalte var en del af det, der lige så langsomt havde vakt en mistanke om, at noget på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus ikke var, som det skulle være. 

Østre Landsret
Læs også
Det er sygeplejersken fra Nykøbing F. Sygehus dømt for
Østre Landsret
Læs også
Det er sygeplejersken fra Nykøbing F. Sygehus dømt for

Forsøgte at skjule sprøjter
Begge sygeplejersker mødte på vagt på akutafdelingen kl. 19. Og allerede kl. 19.52 sendte hun til sin kæreste den første SMS med ordlyden : “Så har hun den første mors" (døde, red.). Kl. 21:00 sendte hun den anden SMS: "Nr. 2. Og jeg er ikke længere i tvivl". 

Vidnet har forklaret, at hun senere på natten talte morfinampullerne op i medicinskabet, ligesom hun sørgede for at sikre, at et venflon og en sprøjte blev gemt som bevismateriale mod den nu tiltalte.  Tidligt på morgenen så hun den tiltalte sygeplejerske stå bøjet over patienten Maggi Rasmussen. Ifølge vidnet havde hun to 20 ml. sprøjter i hænderne med stemplerne trykket i bund. Den tiltalte "fumlede" ved patienten, og forsøgte at skjule de to sprøjter under armen, da vidnet kom ind på stuen og spurgte, om der var noget, hun kunne hjælpe med.

Kort tid efter faldt den ældre kvindes iltmætning i blodet og hun fik respirationsstop. Hun fik derefter modgift mod morfin, men det var først, da hun blev kørt på intensivafdelingen og fik modgift mod stesolid, at hun kvikkede op igen. Det er denne patient, som den 32-årige sygeplejerske er tiltalt for at have forsøgt at slå ihjel. Hun er derudover tiltalt for tre drab.  

Tegning fra sygeplejerskesag
Læs også
Drabsdømt sygeplejerske vil frifindes for anklagerne
Tegning fra sygeplejerskesag
Læs også
Drabsdømt sygeplejerske vil frifindes for anklagerne

Har ikke set tiltalt give medicin

Dagens vidne er det tætteste, anklageren kommer på et kronvidne i sagen. Vidnet erkender dog, at hun ikke har set den tiltalte give den ældre kvinde eller nogen af de andre patienter medicin.

Den 32-årige sygeplejerske har siden sin anholdelse nægtet sig skyldig. Hun har forklaret i retten, at de to sprøjter, hun stod med, var medicin til andre patienter, og at hun inde hos Maggi Rasmussen for at se til hende, formentlig hidkaldt af hendes alarm.

 


Nyhedsoverblik