Kronprins Frederik om Møns Klint: Skøn oplevelse

Kronprins Frederik besøgte Geocenter Møns Klint i dag. Foto: TV ØST

00:53

1 af 2

I dag besøgte Kronprins Frederik Geocenter Møns Klint i forbindelse med dets 10. års jubilæum. - Skøn oplevelse, sagde han.

I dag havde Kronprins Frederik taget turen til Geocenter Møns Klint i forbindelse med, at Geocenteret fejrer 10. års jubilæum. 

Her kørte han blandt andet mountainbike og sejlede langs klinten.

Det er fantastisk. Jeg forstår godt, at man er meget stolt af det her område.

Kronprins Frederik

Hvordan var turen?

- Virkelig imponerende. Det er altid sjovt, når naturen overstiger forventningerne - det gør den ofte, når jeg er ude i den, så det er endnu en gang en skøn oplevelse. Jeg har ikke været her siden jeg var knægt - god rundvisning og masser af rigtige historier, fortalte Kronprins Frederik til TV ØST.

Har De været her før?

- Jeg har været her som meget lille, da jeg var seks-syv år gammel, sagde Kronprins Frederik.

Og hvad synes du om området hernede?

-  Det er fantastisk. Jeg forstår godt, at man er meget stolt af det her område, og at det er kommet på det større verdenskort, for der er masser af muligheder for at fortælle om, hvad det er for et unik stykke dansk natur, vi har med at gøre her, sagde han.

Det var Kronprinsens egen mor Dronning Margrethe, der var med til at indvie Geocenteret for 10 år siden. 

Læs også Video: Kronprins Frederik cykler for at opleve Møns klint

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App