Kritik af sygehus: Travlhed kan have påvirket patienterne

Arbejdstilsynet kritiserer et afsnit på Nykøbing Falster Sygehus. Travlhed har sat personalets sundhed på spil og kan også være gået ud over patienterne.

Det er apopleksi-afsnittet, som behandler patienter med hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen, som møder kritik fra Arbejdstilsynet. Det skriver DR Sjælland.

En rapport slår fast, at travlhed på afdelingen har sat medarbejdernes sundhed på spil, og den kan samtidig være gået ud over patienterne. Rapporten bygger blandt andet på udtalelser fra personalet.

Region Sjælland har fået et påbud om at gøre noget ved problemet inden den 1. december.

Nykøbing Falster Sygehus: - Vi har rettet op

Sygehuset selv mener ikke, at patienterne har været påvirket.

- Der er intet, der tyder på, at patienterne i den her periode ikke er blevet passet ligeså kompetent, som de er blevet i andre perioder. Så der er ikke noget, der tyder på, at patientsikkerheden ikke har været i orden, siger konstitueret sygehusdirektør Lisbeth Rasmussen til DR Sjælland.

Hun fortæller derudover, at, siden Arbejdstilsynet var på afdelingen i maj, er der blevet rettet op på situationen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App