Det vi har sammen

Kritik af projekt: Mad bliver ikke bedre med en koordinator

00:56

I Kalundborg skal det være en oplevelse for de ældre, når de skal nyde aftensmaden, men flere undrer sig over, hvordan det kan lade sig gøre.

I går bragte TV ØST historien om Kalundborg Kommune, der har ansat en såkaldt madkoordinator. Hun skal lære hjemmehjælpere og personalet på plejecentrene, hvordan kolde færdigretter bliver gjort mere lækre.

Flere har reageret på det nye initiativ på vores facebookside. Mange er skeptiske.

Birthe Panslev mener ikke, at den vaccumpakkede mad bliver bedre af, at kommunen ansætter en koordinator, og så forstår hun ikke, hvordan hjemmeplejen skal finde tid til at gøre maden lækker for de ældre.

Elisabeth Rasmussen undrer sig også over, om hjemmehjælperne har tid til at pynte maden.

Og så er der Tom Frølund Jepsen, der hellere så, at de ældre fik serveret frisk mad fra plejehjemmene til at begynde med

Politiker: Jeg ville spise maden hver dag

Det er Peter Jacobsen (O) fra Kalundborg Kommunes Ældre-og Sundhedsudvalg, der har søsat projektet. Han forstår ikke kritikken.

- Hvis man leverer et dårligt produkt, kan man ikke pynte på det ved at ansætte en madkoodinator. Jeg kan ikke sætte en finger på det mad, som Madservice laver. Madkoordinatoren er noget, vi ligger ovenpå. Dermed udelukker jeg ikke, at maden kan blive bedre. Det kan det altid, siger Peter Jacobsen (O) til TV ØST.

Da det nye projekt blev præsenteret for nylig, fik Peter Jacobsen selv mulighed for at smage den mad, de ældre får.

- Jeg kunne sagtens spise det hver dag, det er ikke et discountprodukt siger han til TV ØST.

Det koster nogle ressourcer

I de private hjem skal hjemmehjælperne nu være med til, at maden fra plasticbakken kommer op på en tallerken, når de har varmet den, og så skal de sætte lys og blomster på bordet, så der bliver skabt hygge.

- Det ekstra, vi forlanger af det udkørende personale i forhold til, at maden pyntes og kommer op på en tallerken, er kun et rimeligt krav at stille til hjemmehjælperen. Det er en væsentlig del, at maden er indbydende, og det skal vi ikke gå på kompromis med. Det koster selvfølgelig nogle ressourcer, og det er vi indstillet på at imødekomme, siger Peter Jacobsen (O)

Læs også Madkoordinator skal gøre ældremaden mere lækker

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App