Kristina "Mulle" Kristiansen om DM-guld: Vi er så glade

Kristina "Mulle" Kristiansen og Mette Gravholt efter de har modtaget deres guldmedaljer.

Det var en tilfreds Kristina "Mulle" Kristiansen, der stod i arenaen med en guldmedalje om halsen efter sejren over København i DM-finalen.

- Vi er fandeme gode, og nu står vi med guldet og vi er så glade. 

Sådan lyder det fra Kristina "Mulle" Kristiansen, efter sejren over København i DM-finalekampen. En sejr, der altså gør, at NFH nu kan kalde sig danske mestre. 

- Vi startede ikke så godt ud, lyder det dog fra "Mulle". 

NFH vandt over København med 27-25 i Arena Næstved.

Kritisk første halvleg

Vi startede ikke så godt ud

Kristina "Mulle" Kristiansen

For første halvleg bød faktisk på et nederlag til NFH med to mål. Men det ændrede NFH hurtigt i anden halvleg. 

- I anden halvleg finder vi ud af, at der kun er 30 minutter tilbage, hvor vi kan gøre det sindssygt godt. 

- Og det gør vi bare, fastslår hun.

NFH og København Håndbold har i alt spillet tre DM-finalekampe. Den første kamp tabte NFH på hjemmebane, den næste kamp tabte København på hjemmebane. 

Og nu kan NFH kalde sig for danske mestre for første gang nogensinde. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App