Det er en stor dag for regionens landmænd.
Lige nu er landboforeningerne repræsenteret til et krisemøde, som Landbrug & Fødevarer har indkaldt til.
Det seneste estimat fra brancheforeningen Landbrug & Fødevarer viser, at landbruget står til at tabe 6,4 milliarder kroner på grund af sommerens tørke.
Derfor skal formænd for landboforeningerne i dag debattere, hvad der skal til for at løse problemet.
- Nu kommer ministeren også i dag. Jeg håber, der kommer nogle linjer for, hvad regeringen vil, og hvordan de vil hjælpe os. Vi står jo i en situation, hvor ikke bare dette års høst er dårlig, men også næste års høst bliver påvirket. Det siger Poul Henrik Prahl, der er næstformand i Landboforeningen Gefion, og en af dem, der deltager i mødet.
Næstformand: - Vi er nødt til at agere efter naturen
Vejret er der ingen, der er herre over, og derfor mener næstformanden, der også er godsejer i Kalundborg, at man må tilpasse sig vejrforholdene.
- Jeg håber, der kommer noget sund fornuft ind i det. Vi er nødt til at agere efter naturen, siger han.
- Jeg er ikke fortaler for, at der skal komme et kontant tilskud fra regeringen. Jeg vil hellere have afgiftslettelser. Vi har en del afgifter i erhvervet, som vores naboland ikke har. Det er en kærkommen mulighed for at kigge på nogle af de urimelige afgifter, vi har, siger Poul Henrik Prahl.
Socialdemokratiet, DF og regeringen har allerede lettet kravene til økologisk landbrug midt i tørken. Økologer har derfor fået midlertidig mulighed for at sænke grovfoderandelen uden at miste deres økologiske status.
- Jordskat og pesticidafgift bør afskaffes midlertidigt
Allerede inden mødet har Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) meldt ud, at fristen for etablering af efterafgrøder forlænges fra 20. august til foreløbigt 3. september.
Specielt i år, når vi ikke høster noget, er det ikke rimeligt, at vi skal betale en afgift for det
Men næstformand for Landboforeningen Gefion håber, at der kommer andre konkrete tiltag på bordet.
- Om vi får nogen økonomisk håndsrækning, ved jeg ikke. Men jeg håber måske, vi kan få nogle lempelser på de afgifter, vi betaler. Jordskatter, pesticidafgift osv., siger Poul Henrik Prahl.
- Jordskatten er jo en skat, vi betaler af vores produktionsjord - den er jo i forvejen urimelig, synes jeg, da vi allerede betaler skat af et produktionsapparat. Specielt i år, når vi ikke høster noget, er det ikke rimeligt, at vi skal betale en afgift for det. Det er jo en udgift, vi kender. Men jeg mener, det måske er en, der helt skulle fjernes eller i hvert fald fjernes i år.
Vores største udfordring er at vi ikke kan etablere afgrøder til næste år. Vi kan ikke komme i jorden
Han peger også på pesticidafgiften, som en aftale politikerne kunne tage væk i et år.
Den største udfordring er at redde næste års høst
Den største udfordring for landbruget lige nu er ifølge næstformanden, at landmændene ikke kan komme i gang med næste års afgrøder.
- Vores største udfordring er, at vi ikke kan etablere afgrøder til næste år. Vi kan ikke komme i jorden. Hvis ikke det får vand, kan det ikke spire. Her tænker jeg specielt på vinterraps, for den skal helst være i jorden, inden den 25. august, siger Poul Henrik Prahl.
- Den høst, vi har lavet, den er færdig. Der kan vi ikke gøre noget. Til den nye skal vi have 30-40 millimeter for, at vi overhovedet kan komme i jorden og for, at det kan spire.