Kriminaliteten rasler ned i udsatte boligområder

Trods faldende kriminalitet i udsatte boligområder ønsker Søren Pape Poulsen (K) at indføre dobbelt straf.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen lægger med sin ghettoplan op til at fordoble straffen for udvalgt kriminalitet begået i udsatte boligområder.

Men netop i de områder går det tilsyneladende den rigtige vej med kriminaliteten. Det fremgår af tal fra Rigspolitiet, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Målt på antallet af anmeldelser er kriminaliteten i perioden 2013-2017 faldet med 30 procent i de områder, der af Rigspolitiet betegnes som "socialt udsatte boligområder".

quote Det er helt grundlæggende i vores retssamfund, at vi straffer ens uanset klassemæssige tilhørsforhold

Pernille Skipper (EL), politisk ordfører

Til sammenligning er det blot faldet 12 procent på landsplan.

Enhedslisten: Virkningsløs symbolpolitik

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, kalder regeringens forslag for "virkningsløs symbolpolitik, der underminerer princippet om lighed for loven".

- Det er helt grundlæggende i vores retssamfund, at vi straffer ens uanset klassemæssige tilhørsforhold, og det er det, man piller ved, siger Pernille Skipper til Berlingske.

Med ghettoplanens forslag om "skærpede strafzoner" vil regeringen lade straffen for udvalgte forbrydelser som "eksempelvis hærværk, tyveri og trusler" stige markant. Regeringen lægger op til en fordobling af straffen.

Justitsminister: Utilpassede unge dominerer et udsat boligområde

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ikke ønsket at stille op til interview med Berlingske. Men i en mail skriver han, at færre beboere i de udsatte boligområder føler sig trygge i deres nabolag. 

manual_video_grab_20101005-2052341286304754.jpg
Læs også
Ghettoudspil eksporterer borgere til yderkommuner
manual_video_grab_20101005-2052341286304754.jpg
Læs også
Ghettoudspil eksporterer borgere til yderkommuner

- Vi har gennem tiden desværre set eksempler på situationer, hvor grupper af utilpassede unge dominerer et udsat boligområde og skaber utryghed for beboerne ved massiv brug af trusler, vold og afpresning, udøvelse af hærværk og åbenlyst salg af narkotika.

- Det skal der sættes en stopper for, skriver justitsministeren til Berlingske.


Nyhedsoverblik