Det vi har sammen

Kreative elever udvikler computerspil: Det er en stor bonus for os

I Vordingborg har skoleelever udviklet deres egne computerspil, og gruppen her stod bag det bedste spil, Foto: TV ØST

I Vordingborg har elever udviklet deres egne computerspil, og onsdag blev vinderen af det bedste spil kåret.

Der er blevet udviklet, leget og tænkt kreative tanker i de sidste 48 timer på Vordingborgskolen i Vordingborg.

Her har skolelever fra 7. klasse og op efter fra Sjælland, Lolland og Falster deltaget i Game Jam, hvor de har udformet deres egne computerspil fra bunden.

Onsdag blev det bedste spil udpeget, og det var spillet ’Mazestery’, som Sophus Tokmak og fem andre elever stod bag. Og afgørelsen kom bag på Sophus Tokmak.

- Jeg var forberedt på, at vi ikke vandt. Jeg trøstede mig selv med, at vi ikke var her for vinde, men vi har her for at have det sjovt. Men da vi fik at vide, at vi vandt, så var det bare som en stor bonus for os, siger Sophus Tokmak, som til daglig går i 10. klasse på Vordingborgskolens gaming-linje.

Fik hjælp af professionelle spiludviklere

De unge har i løbet af to døgn fået hjælp af professionelle spiludviklere til at få deres idéer ud i livet. Samtidig har spiludviklerne været med til at afgøre, hvem af de mange arbejdsgrupper som havde lavet det bedste spil. 

Det var computerspillet 'Mazestery', som løb med titlen som det bedste spil til Game Jam i Vordingborg. Foto: TV ØST

Det var professionelle spiludviklere, som bedømte elevernes computerspil til Game Jam i Vordingborg. Foto: TV ØST

Og vinderspillet er en blanding af labyrinter og mysterier, som Sophus Tokmak har været med til at udvikle.

- Spillet går ud på, at man skal igennem nogle labyrinter. Der er kun to egentlige baner, men det er simpelt, hvor man styrer med piletasterne, hvor man skal have den blå figur hen til det hvide mål, siger Sophus Tokmak.

Game Jam begyndte mandag og sluttede onsdag klokken 13.00, som Vordingborgskolen har arrangeret. 

Læs også Idrætshøjskole satser på sport i computerspil

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App