Kravlenisser kan være svaret på din julestress

Dette er nogle af de ældste kravlenisser, tegnet af Frederik Bramming i 1948. Foto: Søren Kiehn

Lider du af julestress, så kan de velkendte, drilske kravlenisser måske være din redning. At klippe kravlenisser virker nemlig afstressende.

Sidder du med hovedet begravet i det sidste arbejde, der skal færdiggøres her op imod jul? Og har du slet ikke fået købt alle gaverne endnu? Så fat mod.

Kravlenissen kan være din redning.

- Hvis du lider den mindste smule af stress, vil jeg anbefale, at du griber saksen og køber et ark med kravlenisser og begynder at klippe, siger Dyvike Sijm til TV ØST.

- For det er hyggeligt og afstressende at sidde og klippe kravlenisser.

Allerede i 1948 stod der i en klumme i Berlingske Tidende, at det var afstressende at klippe kravlenisser.

Leverandør af kravlenisser udgiver bog

Dyvike Sijm fra Holbæk er leverandør af kravlenisser og den lykkelige ejer af en stor samling. Hun har netop udgivet en bog om kravlenisser ”Julefnat – En lille bog om kravlenisser”.

Dyvike Sijm fik en udtalelse fra Folkebibliotekerne om, at det var et smalt emne, men hvis man havde brug for at vide noget om noget bizart, så kunne man læse den bog.

Kravlenisser er 100 procent danske

Når det kommer til traditioners historie, finder man ofte frem til, at det man troede var dansk, slet ikke er så dansk endda.

Men sådan er det ikke, når det kommer til kravlenisserne. De er danske.

- Kravlenisser er en 100 procent dansk opfindelse. Det er den mest danske af alle danske juletraditioner, siger Dyvike Sijm.

I år fylder kravlenissen 70 år. I 1947 tegnede Frederik Bramming verdens første, drilske kravlenisse. Dette var ikke blot en tegning af en nisse, men der var tænkt over, hvordan nisserne skulle interagere med det bohavende, de var placeret i.

Udviklingen skal ikke bremse kravlenissen

Kravlenisseglade teenagere skal ikke undvære julepynt. De skal bare have noget i tidens streg.

- Der skal være noget for alle, og hvis kravlenisser skal blive ved med at følge med, er vi også nødt til at følge med tiden. Den nytter ikke, at de alle sammen ligner noget fra 1847, fortæller siger Dyvike Sijm.

Uanset om vi skriver 1947 eller 2017, så har de den samme indvirkning på julestressede danskere, børn som voksne. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App