Det så voldsomt ud, da en kranbil fredag væltede ned over tre bygninger på Stubbekøbing Havn.
I dag bliver kranbilen rejst op igen. Det oplyser havnefogeden Henrik Andersen til TV ØST.
- De er ved at rejse den op igen, siger han.
Kranen væltede på Stubbekøbing Maskinværksteds grund på havnen. Ifølge TV ØST's mand på stedet, er det en kran på mindst 30 meter, der skulle være væltet. Det er endnu uvist, hvorfor kranbilen er væltet.
Læs også
Stor kranbil vælter ned i huse på Stubbekøbing Havn
Læs også
Stor kranbil vælter ned i huse på Stubbekøbing Havn
Umiddelbart er der ingen personer, der skulle være kommet til skade ved ulykken.
Hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi oplyser vagtchefen, at de ikke er blevet tilkaldt i sagen.
Foto: Per Rasmussen