Kort tid før regionsrådsvalget: DF trækker sig fra blåt samarbejde og flirter med Socialdemokratiet

Dansk Folkeparti forlader fællesgruppen med de blå partier i Region Sjælland. Nu er blikket rettet mod Heino Knudsen (S) og det brede samarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Folkepartis Peter Jacobsens egen hurtige underskrift står på side tre af konstitueringsaftalen mellem de blå partier i Region Sjælland.

Men slettelakken skal tages frem, for Dansk Folkeparti trækker sig nu fra samarbejdet.

quote Tak for fire års godt samarbejde, nu har vi så behov for at søge andre samarbejdspartnere

Peter Jacobsen (DF), formandskandidat, Region Sjælland

- Det er et spørgsmål om at vise respekt overfor vores samarbejdspartnere, og det er så det, vi gør nu. Tak for fire års godt samarbejde, nu har vi så behov for at søge andre samarbejdspartnere, siger Peter Jacobsen.  

Gruppen bestod af Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, som efter sidste regionsrådsvalg i 2013 valgte at konstituere sig. 

Her udarbejdede partierne en form for kontrakt om de områder, som fællesgruppen de seneste fire år har villet arbejde for. 

Aftalen indledes således:

 
 

Se hele aftalen her.

Endnu en omgang valgsnak?

Men men men. Meldingen om at stoppe samarbejdet kommer under en uge inden valget, hvor der alligevel skal forfattes en ny aftale.

Så det lugter lidt af valgretorik.

- Det er endegyldigt slut. Det er ikke sådan, at det er et valgstunt, og når vi så rammer den 22. november, så genopstår vi i den konstellation igen. Det kommer ikke til at ske, lover Peter Jacobsen.  

heino_knudsen.jpg
Læs også
Fletter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fingre til regionsrådsvalget?
heino_knudsen.jpg
Læs også
Fletter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fingre til regionsrådsvalget?

Ja – det er jo det, man automatisk kommer til at tænke, for I skal jo lave en ny aftale uanset?

- Ja, det skal vi, men man kommer ikke til at se os indgå i den konstellation, som vi har været i de sidste fire år. Der er behov for forandringer og der er nogle ting, der skal gøres anderledes og det ser vi ikke mulighed for alene sammen med de blå partier, siger Peter Jacobsen.

- Der er nogle ting, som vi ikke føler, vi kan få igennem med de blå og så må vi jo søge at kigge til den anden side.

Blomstrende samarbejde med Socialdemokratiet

Årsagen til, at kontrakten skal rives midt over, er, at Dansk Folkeparti mener, at der er behov for forandringer. Store udfordringer i regionen kræver et bredere samarbejde.

- Og det gør også, at vi skal kunne manøvrere både til højre og venstre i salen, siger Peter Jacobsen.

quote Heino Knudsen har stjålet mine noter

Peter Jacobsen (DF), formandskandidat, Region Sjælland

Ifølge Heino Knudsen (S) har I jo et blomstrende samarbejde. I er jo meget enige på mange punkter. Er det så, fordi I er kommet til den realisering, at I vil få et bedre samarbejde med et rødt parti?

- Det er jo tankevækkende, når vi er midt i valgkampen og kommer rundt, at jeg flere gange tænker, at Heino Knudsen har stjålet mine noter. For han siger sådan set det samme, som jeg. Og omvendt, siger Peter Jacobsen.

- Det betyder jo, at der er mulighed for, at vi kan lave noget sammen. Der tænker jeg særligt på arbejdsmiljødelen, som er den allervigtigste opgave, vi har foran os, når vi begynder den 1. januar, så vi er i stand til at rekruttere de læger og sygeplejersker, vi skal bruge i Region Sjælland.

Ikke begrænsninger - kun muligheder

Dansk Folkeparti danner lige nu valgforbund med Venstre.

Hvorfor er det så ikke Socialdemokratiet, I er i valgforbund med?

- Det er, fordi vi har haft et godt samarbejde med Venstre de sidste fire år, og det er heller ikke sådan, at vi sidder og slår hånden af de blå partier, siger Peter Jacobsen.

- Jeg tror, vi skal lave mange politiske aftaler, men vi ønsker bare ikke at være fuldstændig låst. Og den situation er vi i, når vi sidder i fællesgruppen. 

Sammen med Socialdemokratiet alene har I ikke flertal, I skal have nogle flere med på vognen. Hvad har du gjort dig af tanker om det?

- Nu må vi se, hvordan mandaterne falder ud på tirsdag. Vi ønsker et bredt samarbejde. Så jeg tænker mere på, at det er et spørgsmål om, at der er så mange som muligt, der bakker op. Jeg håber da, vi kan lave nogle brede aftaler, for det er der behov for, siger Peter Jacobsen.

quote Ja, de fører nok på point, skal vi ikke sige det? 

Peter Jacobsen (DF), formandskandidat, Region Sjælland

- Jeg ser ikke nogen begrænsninger, kun muligheder. Jeg synes, det var vigtigt at signalere, at en stemme på os ikke også er en stemme på et fasttømret blåt samarbejde. Vi har vores egen politik og egen linje.

Socialdemokratiet fører på point

Kunne du forestille dig at pege på Heino Knudsen?

- Vi går målrettet efter regionsrådsposten. Men for os er det ikke et mål i sig selv, men også at kunne føre en politik, som gør en forskel. Så må vi jo se, hvis vi ikke kan få formandsposten, hvem der vil kunne leve op til de krav, vi har. Og så er det i givet fald der, vi må lægge vores lod, siger Peter Jacobsen.

Er det så Socialdemokratiet, der fører?

- Ja, de fører nok på point, skal vi ikke sige det?  


Nyhedsoverblik