Kort fornøjelse: Nyopstartet Fox Festival måske afholdt for sidste gang

I foråret blev Fox Festival i Mørkøv stablet på benene. Men med underskud i kassen ser festivalens fremtid usikker ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var ikke længe, Fox Festival i Mørkøv nåede at være til.

Samme år som festivalen startede, har foreningen problemer med at finde ressourcer til at køre konceptet videre. Derfor er der fare for, at Fox Festival er blevet afviklet for første og sidste gang.

foxfestival.jpg
Læs også
Ny Festival i Mørkøv tager form
foxfestival.jpg
Læs også
Ny Festival i Mørkøv tager form

Bestyrelsen bag festivalen har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 30. oktober, hvor formålet er at opløse foreningen. Der er nemlig umiddelbart ikke nogen, der har lyst til at køre festivalen videre.

Det skriver Nordvestnyt.

Kun 1.300 solgte billetter

Fox Festival løb af stablen for første gang den 25.-27. maj i år, hvor både danske og udenlandske navne gæstede den intime festival.

moerkoev_kraemmermarked1.jpg
Læs også
Ny festival på Sjælland: Håber på 5000 gæster
moerkoev_kraemmermarked1.jpg
Læs også
Ny festival på Sjælland: Håber på 5000 gæster

Tidligere i år fortalte festivalens formand, Johnny Vind, til TV ØST, at han håbede på 5.000 gæster, men det blev kun til 1.300 solgte billetter, oplyser Nordvestnyt. Det har givet mellem en halv og hel million kroner i underskud.

Johnny Vind har tidligere udtalt til TV ØST, at man var gået ind i projektet med cirka en million kroner, som det lykkedes at skaffe i samarbejde med lokale foreninger, private investorer og Holbæk Kommune. Det var også frivillige kræfter, der skulle være med til at drive en stor del af festivalen, men de har måske givet en hånd med i arbejdet for sidste gang. 

Se eller gense indslaget om festivalen Fox Festival:

Mørkøv er kendt for sit store årlige kræmmermarked, men byen vil også være stedet man tager hen, hvis man elsker fest og musik. Sidst i maj inviterede en sammenslutning af byens aktive foreninger til premiere på en tre-dages Fox-Festival på området ved Rævebjerg.

Nyhedsoverblik