Korsør mindes Emilie Meng: "Hun er stadig i vores hjerter"

Der skal ifølge krisepsykolog Rikke Høgsted placeres et ansvar i sagen om Emilie Meng, før Korsør og byens borgere kan slippe historien og komme videre. Arkivfoto. Foto: Morten Bøgh

Både i Korsør og på Rådhuspladsen i København mindes folk Emilie Meng, der forsvandt for et år siden og blev fundet dræbt juleaftensdag.

Hun kunne have været vores egen datter, søster eller veninde.

Mysteriet om den 17-årige Emilie Meng fra Korsør, der forsvandt den 10. juli sidste år om morgenen ved Korsør Station og senere blev fundet dræbt juleaftensdag i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup, berørte mange mennesker.

Vi vil sende Emilie en rigtig god tanke om, at vi stadig savner hende. Hun er stadig i vores hjerter

Janni Rasmussen, Korsør

Folk valfartede til Korsør weekend efter weekend for at søge efter den unge pige. Folk, der hverken kendte Emilie Meng eller hendes familie. Når de frivillige eftersøgere blev spurgt, hvorfor de søgte efter en pige, som de aldrig havde mødt, lød svaret ofte: Fordi det kunne have været min egen datter.

Mandag den 10. juli er det et år siden, at Emilie Meng sidst blev set i live efter en bytur i Slagelse. Det markeres både i Korsør og på Rådhuspladsen i København.

Former et lysende hjerte

I Korsør har Janni Rasmussen, som flere gange selv har ledt efter Emilie Meng, arrangeret en mindehøjtidelighed ved Korsør Station, hvor den unge pige sidst blev set i live.

- På samme klokkeslæt, hvor hun sidst blev set i live, prøver vi at samle så mange mennesker som muligt for at lave et kæmpe hjerte med gravstenslys, fortæller Janni Rasmussen.

Et afskedsbrev til Emilie Meng. Lagt det sted hvor den 17-årige pige sidst blev set i live, Korsør Station.

- Vi vil sende Emilie en rigtig god tanke om, at vi stadig savner hende. Hun er stadig i vores hjerter, siger Janni Rasmussen.

Morderen er stadig derude

Selve mindehøjtideligheden begynder klokken 04.00 og skal samtidig sætte fokus på den igangværende efterforskning, fortæller Janni Rasmussen.

- Det er en forfærdelig situation, hvor morderen stadig er derude et sted, siger hun og fortsætter:

Der blev ikke sat et punktum, da Emilie blev fundet. Der blev sat et komma. Punktummet bliver først sat den dag, hvor Emilies gerningsmand bliver fundet

Sofie Sønderup, stifter af Forsvundne Personer

- Der er ingen, som vil glemme sagen, før vi har fanget morderen. Jeg kan i min situation ikke komme videre, jeg har hende (Emilie Meng red.) stadig i tankerne. Hvis jeg for eksempel står i en butik eller går på gaden, så tænker jeg, at ham foran mig, eller ham der kører forbi mig, kan være morderen. Det er svært at glemme, før man har fanget ham. Når gerningsmanden er fundet, så kan man lukke sagen ned. Men man kan altid en gang om året mindes den dag, hvor hun forsvandt.

Må ikke gå i glemmebogen

På Rådhuspladsen i København vil der mandag den 10. juli blive afholdt en fredelige demonstration, hvor der vil blive sat fokus på uopklarede kriminalsager, ligesom forsvunden personer vil blive mindet. Initiativtageren bag arrangementet er Sofie Sønderup, stifter af Forsvundne Personer, der stod bag flere eftersøgninger af Emilie Meng i Korsør og omegn.

Efter liget af Emilie Meng sidste år blev fundet juleaftensdag i en sø nær Borup, kom flere forbi med lys og blomster til findestedet.  Foto: TV ØST

Læs også 400.000 biler er blevet undersøgt i sagen om Emilie Meng

- Der blev ikke sat et punktum, da Emilie blev fundet. Der blev sat et komma. Punktummet bliver først sat den dag, hvor Emilies gerningsmand bliver fundet, siger Sofie Sønderup.

- Det er vigtigt, at sagen ikke går i glemmebogen. Jeg tror, alle går og venter på den dag, hvor der kommer en udmelding fra politiet om, at nu er gerningsmanden fundet, tilføjer hun.

Sofie Sønderup pointerer, at man bliver nødt til at blive mindet om mysteriet om Emilie Meng, så det ikke forsvinder ud af folks bevidsthed.

- Vi kan ikke tie det her ihjel. Vi bliver nødt til at tale om den her sag, siger hun.

Sårheling

Voldsomme begivenheder har ifølge krisepsykolog Rikke Høgsted det element i sig, at de let skaber fællesskaber. Folk, der ikke plejer at tale sammen, begynder at tale sammen. Rykke lidt tættere sammen.

Midt i gruen opstår der tit af sig selv fællesskaber, vi som mennesker er afhængige af, når vi skal bearbejde svære begivenheder

Rikke Høgsted, krisepsykolog 

- Det kan i al tragedien føles styrkende, når man står som enkelt individ og skal tackle noget, der er så grusomt som en ung pige, der forsvinder og bliver fundet dræbt. Så er man oppe imod ondskaben i livet. Det kan være rigtig svært at håndtere alene. Så jo flere man til at forstå det sammen og støtte hinanden, jo bedre. Midt i gruen opstår der tit af sig selv fællesskaber, vi som mennesker er afhængige af, når vi skal bearbejde svære begivenheder, forklarer Rikke Høgsted.

Sager, som den om Emilie Meng, kan efterlade en form for kollektivt traume eller sår i en by som Korsør. For nogle kommer hverdagen hurtigt tilbage, mens andre kan været præget af tragedien længe efter, fortæller Rikke Høgsted. Hvor lang tid være et spørgsmål om, hvordan byens borgere sammen håndtere sagen. 

Læs også Korsørborgere er glade for, at der sker nyt i Emilie Meng-efterforskning

Efter fundet af Emilie Mengs lig juleaftensdag sidste år blev der afholdt en mindeceremoni, og få dage senere gik flere tusinde mennesker samlet et fakkeltog gennem Korsør for at mindes den unge pige. Det er begivenheder, der kan hjælpe byen videre.

Men der skal ifølge krisepsykologen placeres et ansvar i sagen, før Korsør og byens borgere kan slippe historien og komme videre.

- Vi mennesker har meget svært ved at rumme uafsluttede sager. Vi er af natur nærmest dømt til at søge sammenhænge og få historier afsluttet, ellers vil de ligge om rumstere inde i os, og vi begynder selv at digte videre på historien, siger Rikke Høgsted.   

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App