Konkursen truer Arena Næstved

Der er stadig ikke nok drift i Arena Næsted, og hvis ikke kommunen spæder til rent økonomisk, ligner det en konkurs for sports- og koncerthallen.

To måneder før sin et års fødselsdag trues Arena Næstved af konkurs. Indtægterne til Sjællands største sports- og koncerthal er svigtet totalt, og hvis ikke Næstved Kommune bevilger et tilskud i million-størrelsen, går arenaen konkurs.

- Det er meget skuffende, at det ikke er lykkedes at få mere drift i Arena Næstved. Hvis ikke kommunen betaler, så går arenaen konkurs efter 1. oktober, siger borgmester Carsten Rasmussen (S) til Sjællandske.

Arena Næstved har søgt om et tilskud på seks millioner kroner. I forvejen har kommunen betalt 30 millioner kroner til arena-projektet, der blev indviet i november sidste år af kulturministeren.

[cke_quote:{"body":"Hvis%20ikke%20kommunen%20betaler,%20s%C3%A5%20g%C3%A5r%20arenaen%20konkurs%20efter%201.%20oktober","author":"Carsten%20Rasmussen"}]

Har kostet over 90 millioner

Det første budget for Arena Næstved var 50 millioner kroner, men det voksede til 70 millioner kroner ved byggestarten. I byggeperioden voksede udgifterne, og nu er regningen løbet op i over 90 millioner kroner.

Samtidig er der en uafklaret voldgifts-sag mellem entreprenøren og Arena Næstved. Den kan koste arenaen mellem en og syv millioner kroner.

- Vi er sat under administration. Borgmesteren har ret, vi har ikke været dygtige nok, siger arena-formand Hans Henrik Knudsen til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App