Kongeligt besøg i Kalundborg i juni: Nu er programmet klar

Den står på Røsnæs Rundt og rickshaw, når Hendes Majestæt Dronningen i juni besøger Kalundborg som en del af hendes sommertogt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver nok at se til for Hendes Majestæt Dronningen, når hun 13. og 14. juni skal på tur rundt i Kalundborg som en del af årets sommertogt.

Programmet for det kongelige besøg ligger nu klart, og her er frivillighed, historie og bæredygtig udvikling i centrum.

- Vi har sammensat et program, som viser, at Kalundborg er en kommune, hvor vi arbejder sammen, uanset om vi er kommunen som myndighed eller lokalsamfundet af borgere, frivillige og virksomheder, siger borgmester Martin Damm (V) i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne vise Majestæten en række eksempler på de flotte resultater, som frivillige står bag. 

7902a9c4-279e-4b0a-8e45-35cc994342f8_800.jpg
Læs også
Hendes Majestæt Dronningen besøger Kalundborg til juni
7902a9c4-279e-4b0a-8e45-35cc994342f8_800.jpg
Læs også
Hendes Majestæt Dronningen besøger Kalundborg til juni

Skal opleve middelalderby

Den officielle modtagelse af Dronning Margrethe finder sted på Bispegården i højbyen. Det gør den blandt andet, så Hendes Majestæt kan opleve Kalundborg som en af Danmarks bedste bevarede middelalderbyer.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe skal også den første dag en tur Røsnæs rundt. Her er der tre stop: Naturrummet, Røsnæs Fyr og Røsnæs Havn.

På dag nummer to skal Dronningen også ud at køre i rickshaw. Cykling Uden Alder transporterer hende fra Gisseløre til Havneparken i Kalundborg.

Her kan du se det fulde program:

13. juni 2017:

  • Dannebrog ankommer til kajen ved Havneparken, efterfulgt af den officielle modtagelse på Bispegården.
  • Bevægelseshuset Spiralen på Herredsåsen.
  • Frokost på Bispegården, efterfulgt af klokkespil fra den femtårnede Vor Frue Kirke.
  • Aktivitetscenteret Munkesøen, som 62 foreninger driver i fællesskab.
  • Røsnæs Rundt, med tre stop: Naturrummet, Røsnæs Fyr og Røsnæs Havn i Nyby.
  • Fest på kajen ved Havneparken i Kalundborg by med musik og underholdning

14. juni 2017:

  • Vævere i Vestsjælland på Kattrup Gods.
  • Fugledegård Naturformidlingscenter og udgravninger af kongsgårde og førkristne kultpladser.
  • Kalundborg Forsyning med introduktion til Kalundborg Symbiose og energi- og industribyen Kalundborg.
  • Cykling uden Alder transporterer Dronningen i rickshawcykel fra Gisseløre til Havneparken i Kalundborg.

Nyhedsoverblik