Kommuners it-chefer vil skabe bedre netsikkerhed

Nu går it-chefer i landets kommuner sammen for at undgå, at fortrolige oplysninger bliver lækket ved en fejl, som det var tilfældet i Kalundborg. Arkivbilled. Foto: TV ØST

Nu vil it-chefer i landets kommuner gå sammen for at sikre en bedre netsikkerhed. Det sker på baggrund af sikkerhedsbrist i Kalundborg Kommune, hvor 50.000 filer med personfølsommer oplysninger ved en fejl blev lækket.

I går torsdag den 14. december kom det frem, at 50.000 filer med cpr-numre og økonomiske oplysninger var blevet lagt ud på en halvoffentlig server.

Nu vil it-chefer i landets kommuner gennemgå procedurerne for at undgå, at der kan opstå fejl, som den i Kalundborg.

Sådan lyder det i P4 Sjælland fredag.

Lækket skete på grund af en menneskelig fejl, da en ansat i kommunen ville foretage en backup af it-afdelingens kommunikation for de sidste tre år. Men det må ikke ske.

Læs også Kalundborg Kommune beklager it-sikkerhedsbrist

Derfor skal der nu rettes fokus mod medarbejdere, der arbejder med at lægge data op på serverne rundt omkring i kommunerne. Det siger formanden for kommunale it-chefer Henrik Brix.

Bestyrelsen i foreningen af kommunale it-chefer var i går samlet, hvor blandt andet lækket i Kalundborg blev drøftet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App