Kommuner tager løn fra anbragte børn: Nu skal loven laves om

Børne- og Socialminister Mei Mercado vil nu ændre i Serviceloven, efter det er kommet frem, at flere kommuner opkræver løn fra anbragte børn og unge.

Faxe og Kalundborg er blandt 15 kommuner, der har taget anbragte børns løn. Nu vil Børne- og Socialminister Mai Mercado have loven ændret.

Flere kommuner har opkrævet løn fra anbragte børn og unge.

- Kommunerne har handlet moralsk forkert, lyder det fra socialministeren, der nu vil ændre Serviceloven.

To kommuner her i regionen har opkrævet løn fra anbragte børn og unge.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt for, vi ved, at der er så mange positive og gode ting forbundet med, når unge tager et fritidsarbejde - og det gælder jo også for anbragte unge, siger Børne- og Socialminister Mai Mercado til TV ØST.

Læs også Kommuner tager en del af anbragte børns løn

Kommunerne har ikke gjort noget ulovligt

Ifølge Information har i alt 15 kommuner sidste år gjort brug af en regel i Serviceloven, der gør det muligt at opkræve den løn, som anbragte børn og unge har tjent på deres fritidsjob.

Faxe og Kalundborg er blandt 15 kommuner, der har benyttet sig af reglen i loven.

- Når vi har at gøre med anbragte unge, har vi at gøre med en helt særlig gruppe. Og for dem kan det være meget motiverende at få et fritidsarbejde og komme ud og blive en del af et fællesskab og tjene sine egne penge. Der kan det virke moralsk forkert, at når man har tjent sine egne penge ligesom andre unge, så skal man aflevere dem til kommunen, siger Mai Mercado.

Kommunerne har gjort det, der var muligt. Og vi kommer også til at lave loven om nu, så vi helt specifikt siger, at det skal de ikke

Mai Mercado, Børne- og Socialminister

Idéen er, at lønnen fra teenagerens fritidsjob skal gå til egenbetaling af den unges ophold på anbringelsesstedet. Af de 15 kommuner, der oplyser, at de har opkrævet egenbetaling fra anbragte børn og unge under 18 år, har 14 af kommunerne tilsammen opkrævet egenbetaling i 49 sager i 2017, viser undersøgelsen. 

- Kommunerne har gjort det, der var muligt. Og vi kommer også til at lave loven om nu, så vi helt specifikt siger, at det skal de ikke, siger Mai Mercado.

- Det er en underlig situation at skulle stå og lovgive kommunerne om, hvad de ikke skal. I stedet for at en bred paragraf har været brugt til en fornuftig fortolkning. Det må vi bare konstatere, at det har den ikke.

Minister erkender, at de ikke har vidst, hvad der foregik

Nu vil socialministeren sætte en stopper for at kommunen kan opkræve den løn, som anbragte unge har tjent i deres fritid.

- Det, jeg synes er det forkerte er, at man moralsk har benyttet sig af det. Der er ikke noget sted, hvor der står, at man skal. Der står, at man i nogle tilfælde kan benytte sig af det, siger Mai Mercado, der nu sammen med Dansk Folkeparti vil have loven ændret.

Socialordfører Karin Nødgaard fremsatte i maj et beslutningsforslag i Folketinget om at få reglen afskaffet. Det bakker socialministeren op om.

- Det betyder, at kommunerne ikke længere får den her mulighed for at opkræve penge, som unge har tjent, siger hun.

Hvorfor eksisterer loven overhovedet?

- Det er en lov, der er nedfældet i 1965.

Men hvorfor eksisterer den stadig?

- Vi har ikke været opmærksomme på at det her foregår, og vi har heller ikke vidst, hvor meget det drejer sig om. Men nu har vi fået undersøgt, hvad omfanget er, siger Børne- og Socialministeren.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App